Previous Page  21 / 253 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 21 / 253 Next Page
Page Background

9

tyde paa, at Toldboden for en Tid har været forlagt fra Taarnet og

hertil. Stævninger til Endebod skete ved en Bysvend (præco), der

bar en Stav med Biskoppens Mærke som Tegn paa sin Myndighed,

og Stævning skulde foregaa i to Naboers Nærværelse, om den skulde

have Gyldighed.

Skibsbroen »

Laclbro

« har fra først af antagelig ligget midt imel­

lem Ivnabrostræde og Raadhusstræde. Til Ladbro førte en Gade, som

løb parallelt med Stranden og som — efter Valdemar Atterdags Jorde-

bog — hed Ladbrostræde (Lathbrostræde); en Del af denne hedder

nu Kompagnistræde, men den østlige Del har bevaret Navnet i for­

drejet Form: Læderstræde. Lathbrostræde blev nemlig af de tyske

Købmænd lavet om til Leiderstrasse (Stigestræde), antageligt fordi

der fra deres Pladser ved Strandbredden førte Stiger fra Brinken til

de Flydebroer, hvor deres Skibe lagde til, da de ikke kunde flyde

ind paa Fladvandet; i Tidens Løb blev Leiderstrasse saa til Læder­

stræde. Ladbro laa vistnok i Retningen Nord-Syd, saaledes at Ski­

bene lagde til paa den vestlige Side, altsaa inde i Bugten, der dannedes

ved Vigens Udløb i Stranden. Paa Broen, hvor der sandsynligvis

allerede i Bispetiden ogsaa har ligget en Vejerbod, maa der have

hersket baåde stærkt Liv og megen Travlhed; thi i 1275 faar Borgerne,

saavel rige som fattige, Tilladelse til at losse fra Broen eller fra Skib

paa Søndage, mod at de gav »en Penning i St. Olavs Blok« — der

var opsat paa Broen — til de Spedalske; ja, selv paa de store Hellig­

dage kunde Losning tillades, naar Nødvendighed krævede det. Alle­

rede den Gang har altsaa »Toldvæsenet« haft Overarbejde, men ganske

vist uden Diæter. I Stadsretten af 1294 forbydes det Købmænd at

sælge deres Varer paa Skib eller paa Broen (Ladbro); de skulde leje

Boder paa Torvet og derfra falbyde deres Varer. Toldpersonalet bar

iøvrigt ikke været talrigt paa den Tid, det har nemlig kun omfattet

én Person — som dog maaske nok har haft et Par Karle i sit Brød.

I Jordebogen for ca. 1380 nævnes

Hakon Tollære,

og han bliver saa­

ledes den ældste danske Toldmand, vi kender Navnet paa, ja man

kan endogsaa, ifølge samme Jordebog, paavise hvor han boede, idet

der anføres, at hans Ejendom laa paa Hjørnet af (nuværende) Gam­

meltorv og Nørregade paa Gadens vestlige Side. Ved Vejerboden paa

Ladbro virkede samtidig Verner Pundere og Gødske Stenvejer, medens

Saxo og Martin Drager havde Beskæftigelse ved Havnen, hvor tillige

Johannes Driver levede af mere tilfældigt Sjov. Byens Folkemængde

var paa dette Tidspunkt circa 4000 Sjæle.

Saaledes var altsaa Forholdene ved Toldboden og i Havnen i

Bispernes Tid, og saaledes vedblev de at være endnu i lange Tider

endog efter at Byen var overgaaet til Kongens Varetægt i Erik af