18 / 253
6
Sted i Vandet, og den gik op over Vandkunsten. Kattesundet laa
omtrent hvor Gaden af samme Navn nu findes.
Landsbyen »Havns« Beboere var Bønder; men paa deres Jord
langs Kysten fandt den første Bebyggelse Sted, idet det var her de
fremmede Købmænd indfandt sig for at drive Tuskhandel, naar det
store Sildefiskeri i Sundet gik for sig. Sundet var jo dengang saa
rigt paa Sildestimer, at Silden endog kunde tages med de bare Hæn
der. Vel var Hovedmarkederne for Silden i Skanør og Falsterbo
(Falsterbod), men den gode naturlige Havn, der fandtes her, trak
dog en stor Del af de Fremmede til sig, og den uanselige Flække
ved Kysten har sikkert i Markedstiden fremvist et myldrende Liv,
medens der i den øvrige Tid af Aaret kun fandtes de faa faste Bo
siddende, hvis Antal dog stadigt voksede, saa at der allerede fandtes
en By, da Absalon byggede sin Borg.
De aarlige store Sildemarkeder holdtes i Middelalderen fra St.
Bartholomæus Dag, den 24de August og til St. Dionysius Dag, den
9de Oktober. I dette Tidsrum har der været Liv og Røre paa Torve
pladsen »Østertorv« ved Stranden. Fremmede Købmænd kom lang
vejs fra i store Mængder for at opkøbe Silden, der paa Torvet blev
nedsaltet i Tønder, og for at afhænde deres medbragte Varer, som
forhandledes fra Træboder, der var opslaaede paa Torvet. Lige over
for dette, men paa den anden Bred af Gamlebodhavn, laa en Kongs-
gaard »Østergaard« (i 1328 omtalt som »curia australis, quæ dicitur
østrægarth«, d. e. Gaarden mod Syd, som kaldes Østergaard), hvor
Kongens Foged boede. Denne Gaard eller Borg laa hvor nu Vin-
gaardsstræde Nr. 6 ligger. Efter sin Beliggenhed, ved det østlige
Indløb til Dybet, har den maaske været bygget som Værn og Be
skyttelse for Havnen og for de i Havnen værende Skibe, men som
Vederlag for Beskyttelsen opkrævedes ogsaa hos de Fremmede en
Afgift til Kongen, saa vel af Silden som af Stadepladsen for Boderne,
»Bodepenge«*). Efter at Byen var kommet under Bispernes Vælde
og Havnen var forlagt mere vestligt, blev Østergaard en Avlsgaard
under Borgen paa Slotsholm; senere kaldes den Vingaard og den
nævnes sidste Gang i en Jordebog for ca. 1380. — Ogsaa i Bispe-
vældens Tid maatte enhver »Skude«, der deltog i Øresundsfiskeriet,
svare en Afgift til Bisperne, den saakaldte Bartholomæustold.
Men før København blev Absalons By, laa der en Tid, hvor det
var forbi med Danmarks Vælde, og da huserede de vendiske Sø
røvere slemt i Landet. Et særligt godt Tilholdssted havde de i Køb*) Hvilke Summer Silden kunde indbringe Kronen, ses deraf, at Skaanemarkedet
sidst i det 14de Aarhundrede gav den danske Konge en Indtægt af omkring 6000
Mark lybsk, d. e. cirka 70,000 Kr. i Sølvværdi, men i Virkeligheden flere Gange mere.