KjøbenhavnsToldbod

at Borgmestre, Raadmænd og Borgere skulde lade nedramme Pæle

udenfor Broen og derover anbringe Hammere (Tværbjælker), hvor

ved de, der havde det behov, maatte fortøje deres Skibe. I et Brev

af 1461 giver samme Konge enhver Borger Tilhold om, at »have sit

Bolværk færdig for sin Jord eller Gaard ved Stranden«, hvorefter

Skibene ikke mere behøvede at ligge i Strømmen for at losse og lade,

men kunde lægge til ved Land, ligesom ogsaa Forurening af Havnen

'bedre kunde forebygges. I Aaret 1465 befalede Kristian d. 1ste derpaa,

at Havnen skulde renses og udbedres. — Højbro ombyggedes i Aaret

1634 og blev da opført af Sten med en Vindebro i Midten. Under

Kong Frederik den 2den byggedes tillige

Holmens Bro,

som indtil

Midten af det 17de Aarhundrede hed Nybro. Den var oprindelig ogsaa

en Træbro, men blev samtidigt med Højbro ombygget som Sten-Bro;

i 1723 blev den igen ombygget, og da som Klapbro.

Nogen overvældende stor Virksomhed har Tolderen i Middelalde

ren ikke haft, men enkelte Bestemmelser giver dog en Forestilling om

hans Virksomhedsomraade, som f. Eks. naar Kristoffer af Bayern

i 1443 skrev: Naar der kom Gæster eller fremmede Købmænd til Byen,

og de ikke vare Liggere, skulde de falholde deres Varer en Maaned

og derpaa give Told af det de førte med sig tilbage; vilde de derimod

føre Varer ind i Landet til Vogns, skulde de først svare Told deraf.

— Alle fremmede Handelsmænd kaldtes med et fælles Navn Gæster*),

og de, som overvintrede her, kaldtes Liggere. I 1475 paabød Kri

stian den 1ste en Told af et Lod Sølv for hver Læst tysk 01, der

indførtes; denne Told kaldtes Sølvtold. Et Brev udstedt af Kong

Hans i 1492 bekræfter den gamle Sædvane, at Borgmester og Raad i

København skulde have et Pund Peber af enhver fremmed Købmand,

som kom til Byen (»Pebersvende«), — og at Købmanden maatte bygge

Boder paa Gaden i de tre første Dage af hans Ophold her.

I Aaret 1516 fik Tolderen ved Toldboden i København adskilligt

mere at bestille end han hidtil havde haft; thi i dette Aar »vilde Kong

Kristiern (den 2den) gjort en vældig Købstad af Kjøbenhavn og lagt

der Kjøbmands Handel; thi forbød han alle, som bosiddende var i

Smaalandene og andensteds i Riget, at føre deres Varer uden Lands

eller uden Riget, men de skulde føre dem til Kjøbenhavn og ind til

Købstæderne i Øresund«. Mere Virkning end dette Paabud havde dog

sikkert en samtidig Bestemmelse om at forlægge Øresundstolden fra

*) Stadsretten af 1443: »Gæster, de som komme hid til Staden at sælge og købe,

de give deres Gæsteskud en Tid om Aaret naar dennem vorder tilsagt. logen Gæst

skal sælge sit Gods udi Skib eller paa Broen. Han skal først skibe det op i sit

Herberge, og der sælge det; undtagen Korn, Kul, Tømmer og ferske Sild. Hvo det

gør bøde Kongen 3 Mark og Staden 3 Mark.«