![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0026.jpg)
14
besørgedes af Færgelavet, de saakaldte Møndrikker. — Større Skibe
maatte paa Grund af Havnens ringe Dybde ligge for Anker paa
Reden,
Farvandet fra Refshalen og ind efter, og dér losse og lade i Pramme.
Skipperne var paa den Tid ogsaa Købmænd og dannede som saadanne
et særegent Lav; i en Vedtægt af 1549 hedder det, at Skippere og sø
farne Mænd maatte nære og bjerge sig med »Seilads og andet groft
Ivøbmandsskab«, som de hidtil havde gjort. Under »groft Købmands-
skab« hørte alle Slags Gryn, Ærter, Bønner, Tjære, Jærn, Hør, Hamp,
Blaar, prøjsiske røde Fade og Tallerkener, røde Flasker og Kander,
Peberkværne og lignende Trævarer; syet Lærred som Skjorter, Hals
tørklæder og Forklæder; Lærred og Vadmel i Alental, Tømmer, Hjul
aksler, Skagler og andre Trævarer, Refhanker (eg.: Rafhanker, af Raf
(Stok, Spær), Høvævle, Liner, russiske og gullandske Handsker, Ralas
(Handskeskind), saltet Aal, Spegelaks, Ost, Slibe- og Hvæssesten samt
blaa og hvid Traad, altsaa Varer af i højeste Grad heterogen Beskaf
fenhed.
I nogle Hundrede Aar havde det gamle Taarn paa Slotsholmen nu
været Toldbod, og det har sandsynligvis været i høj Grad forfaldent,
da det endelig i Aaret 1560 blev nedbrudt. Toldboden blev nu ind
rettet i den samtidig, og lige ved den østlige Side af det gamle Taarn
opførte Bygning, der mest er kendt under Navn af
Rentekammeret
.
Denne Bygning var meget pyntelig; den laa i Nord og Syd langs
Havnens Bolværk, 20— 30 Alen fra den ydre Slotsports Porthus og lige
ud for dette; den var 27 Alen lang og 17 Alen bred, havde hvælvet
Kælder, Stue og Sal af Grundmur og derover en Halvetage af Bindings
værk. Paa Vestsiden, ind imod Slottet, fandtes et Trappetaarn, foran
Indgangsdørene til Stuen tvende Bislag, langs Murene andre smaa Til
bygninger og Skure. Taarnet var prydet med en lav Kuppel. — I 1662
blev Bygningen ombygget til Kancelliets Brug og blev da udvidet til
en Længde af 50 Alen. Den findes afbildet paa adskillige Billeder fra
dette og senere Tidspunkter. At Toldboden indrettedes her, tyder ikke
paa, at man endnu paa den Tid tænkte paa nogen Udvidelse, endsige
Forlæggelse af Havnen, idet en Udvidelse som anført kun kunde fore
tages mod Øst, og Toldboden saa vilde komme til at ligge ved den for
kerte Ende af Havnen. — løvrigt var der i samme Bygning ogsaa
kongelig Raadstue, og i Frederik den 2dens Tid blev Renteriet hen-
flyttet fra Slottet hertil, hvorefter Betegnelsen »Rentekammeret« frem
kom. I Slutningen af samme Konges Regeringstid var der ogsaa en
Tid indrettet kongelig Mønt her.
Toldboden
var installeret i Stue
etagen, megen Plads hertil behøvedes jo ikke, da der paa denne Tid
ikke var Tale om Plads til Oplæggelse af Gods; Klareringen foregik
efter Skibets Papirer og Skipperens Anmeldelse, og Tolden var i de