KjøbenhavnsToldbod

mens Kirke, der imidlertid var bleven for lille for Menigheden, skulde

udvides, og Gavlbygningen blev nu taget ind dertil, idet Koret ind

rettedes her. 1641 indviedes derpaa den nu fuldfærdige Holmens

Kirke, men dens Korfløj og navnlig dens Renæssancegavl ud mod

Kanalen, som i alt væsentlig er bleven bevaret uforandret fra hin

Tid, staar endnu stedse som et Minde om den gamle Toldbod.

»Kongelig Majestæts Tolder

ved Toldboden foran Slottet« var un

der disse Toldbod-Flytninger Jakob Mikkelsen. Han havde først været

Skriver paa Sølvitsborg Slot og blev derefter Tolder i København,

hvilket Embede han beklædte til 1625, da han blev Borgmester i Kø

benhavn. Samtidigt med ham fandtes en Toldskriver Peder Mortensen,

og hos denne var fra 1614 Kristoffer Hansen ansat som Skriver;

senere kom samme Kristoffer i Tjeneste hos Jakob Mikkelsen, hvor

han forblev til 1620; han blev iøvrigt ogsaa Borgmester i Aaret 1645.

Jakob Mikkelsens Efterfølger som Tolder blev i 1625 Anders Olufsen,

der havde været kongelig Renteskriver fra 1608 til 1622; foruden at

være Tolder drev han tillige Købmandshandel fra sin Gaard paa Øster

gade, og denne Forretning har han sikkert passet bedre end sit Em

bede; thi uagtet han kun var Tolder i to Aar, til 1627, kom han dog

i saa stor en Gæld til Kongen, at denne i 1636 — efter Olufsens Død

— fik hele hans Ejendom udlagt til sin Kasse for det Beløb, han

var skyldig paa sine Regnskaber.

Imidlertid havde Kristian den 4de forlængst paabegyndt Anlæget

af Kristianshavn, ved Opfyldning i Vandet og mellem de mange

Smaaholme, der laa langs Amagers Kyst overfor Slotsholmen og Byen.

For ogsaa at skaffe Forbindelse tilveje mellem de to Byer, lod han

fra Slotsholmen, saavel som fra Amagersiden, opføre mægtige Dæm

ninger ud i Strømmen og lod disse forbinde ved en stor Vindebro

paa Midten. Broen var, efter 2 Aars Arbejde, færdig i 1620. I over

Hundrede Aar kaldtes den officielt Kristianshavns Bro eller Amager

Bro, i daglig Tale dog mest den lange Bro. I Oktober Maaned 1640

gik Broen i Stykker »og kom mange Folk derover i Skade«. Først

mange Tider senere fik Broen det Navn, den endnu bærer: Knippels

bro, fordi den var bygget af og belagt med »Knipler« (Tømmer). Før

Broen opførtes havde Forbindelsen med Amager fundet Sted ved

Færgebaade, som fra Byen eller Slotsholmen færgede Personer og

Gods over til den anden Bred, hvor de landede ud for den nuværende

Brogade. Oprindelig laa der paa begge Sider store Sten, som Fod

gængere maatte træde paa, inden de naaede Færgebaaden, men

under Frederik den 2den blev der bygget Baadebroer af Tømmer,

saavel paa Slotsholmen som paa Amagersiden, »men dér hvor Folket

blev sat over, kaldtes Kivnæs, formedelst Folks Snakken, Trætte og