KjøbenhavnsToldbod

Fiskerne maatte paa Toldboden betale »Aaresild«, en vis Afgift, 1 01

eller mere, at hver Aare, Baaden førte; i 1624 blev denne Ydelse ialt.

til 625 01 Sild, der blev nedsaltede til Kongens Brug. For at disse

Hskerbaade, der tor en stor Del ejedes af Byens velhavende Borgere,

kunde passere frit ud og ind gennem Havnen og Bommen, maatte de

paa Toldboden løse Fisketegn, der kostede 4 Skilling. I 1635 bestod

Københavns Handelsflaade af 21 Skibe af en Drægtighed fra 30 til

100 Læster, 9 Krejere fra 16 til 36 Læster, 3 Bøjérter paa henholdsvis

8, 16 og 26 Læster og 55 Skuder af Drægtighed fra 4 til 32 Læster

(en dog paa 50 Læster); med 7 Skibe og 2 Baade fra Hollænderbyen

paa Amager udgjorde denne Flaades samlede Drægtighed ialt 2370

Læster, og da en Læst var omtrent lig 2,5 Tons efter nu brugeligt

Skibsmaal, var den samlede Drægtighed i Tons altsaa circa 6000.

Denne Skibsfart gav Liv i og ved Havnen. Prammændene førte

Varer frem og tilbage mellem Byen og Skibene paa Reden, Færge-

mænd roede med Folk og Gods, paa Stranden saa man Vindragere

med deres SlutTer og Bærebøre, Stangdragere, som bar al Slags Tønde

gods paa Stænger og Kærredragere, som benyttede Kærrer til Gods

transport; endvidere var der Saltbærere, Arbejdere ved Vægtene i

Vejerhuset og paa Vragerbroen, Daglejere samt alle de løse Individer,

som til enhver Tid kan findes ved Havnene og som lever af »tilfældigt

Sjov«. Endelig Vognmændene, der havde god Fortjeneste ved at age

Gods til og fra Stranden. — Udførselen bestod mest af Sild og anden

Fisk, Smør, Talg, Huder, Korn, Tran, Brænde, Heste fra Amager og

lignende. Med Nabobyerne »hinsidan sundet« var der livlig Fre

kvens. 1639 fik Valentin Sum, der var Notarius publicus, en seksaarig

Eneret paa Smakkefart til Malmø, Landskrona, Helsingborg og Hel

singør. Byens fornemste Handelsgade var den Gang det nuværende

»Ved Stranden«; den laa jo lige ved Havnen og nær Toldboden, baade

da denne fandtes paa Slotsholmen, paa Bremerholm og ved Knippels

bro; men ogsaa paa den anden Side af Havneløbet var der i Kristian

den 4des Tid blevet en god ny Losse- og Ladeplads, idet han havde

ladet en stor Mængde Pæle nedramme i Dybet og derefter opført en

Dæmning fra Slotsholmen og midt ud i Havnen, hvorfra igen Knip

pelsbro udgik. Her byggede han Børsen, der fuldførtes i 1624, og

her blev en bekvem Anlægsplads for Skibe. En omtrent samtidig For

fatter fremhæver: »den skiønne Leylighed, at Kiøbmændenes Skibe

kand ligge tæt ved begge Sider af de under Børsen anlagde og med

stærke Hvælvinger forsynede Pak-Huuse og Kjældere og uden nogen

Besværlighed dér baade indlade og udlosse deres Ladninger«, — hvil

ket nu forresten slet ikke fandt Sted i noget stort Omfang, da kun

et Par Kælderrum blev udlejede. — Endnu en Havn anlagde Kri-