![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0040.jpg)
28
Esplanaden, Havnen og Bredgade), særdelis Nyeboder og Friederichs
Qvarter, har tiforn, om ikke været Havbunden selv, saa dog vistnok
en nedrig og vaad Strand-Bredde. I adskillige gamle Documenter
forestilles den Egn saasom meget Vand-riig og nær ved Havet. Nye-
ligen spurde jeg Arbeyderne i den Botaniske Hauge*), hvad de fandt
i Grunden ved at grave dybt? Svaret var, at naar de komme igien-
nem det Lag af Opfyldning med Gade-Skarn, som kunde være 4 à 5
Fod dybt, da fandtes intet andet end hvid Strand-Sand«.
Det Anlæg, som Kristian d. 4de her paabegyndte, var først og
fremmest en Befæstning, Havnen kom i anden Række; men naar Told
boden dog blev noget af det første, der blev færdigt, maa Grunden
dertil vel have været, at Kongen vilde have Toldboden liggende ved
Havnens Munding, ligesom Havnens Beskyttelse var opnaaet ved det
samtidig anlagte »St. Anne Castel« eller »Værket ved St. Anne Bro«.
Denne St. Anne Bro omtales første Gang under Københavns Belejring
i 1523, og den eksisterede endnu ind i det 17. Aarhundrede. I Aaret
1600 hedder det, at der nær ved Havnen strakte sig en Stendæmning
ud i Dybet, hvorfra det var bekvemt at bade sig, og som hed St. Anne
Bro. Kastellet var en lille Skanse, der laa ved en smal Indskæring
af Vandet, eller rettere Mundingen af et Vandløb, der fra Sortedamssø
løb gennem Rosenborg Have og videre ned over Amalienborg. St.
Anne Bro skød ud i Vandet fra det Sted i Amaliegade, hvor Indgangen
til Frederiks Hospital findes. Efter Terrainets Opfyldning og efter at
Bolværksstrækningen havde faaet sin nuværende Beliggenhed fandtes
dog den yderste Del af den gamle St. Anne Bro endnu i Vandet, om
trent ud for Vestindisk Pakhus, thi »medens de Lærde ledte efter St.
Anne Bro og lagde den snart her, snart dér, gjorde vore Skibsførere,
der lossede ved Vestindisk Pakhus, praktisk Bekendtskab med den,
idet der endnu i 1870erne her var et bestemt Sted, hvor de større
Skibe altid tog Bunden. Det var Resterne af den gamle St. Anne Bro«.
(Bering Lisberg: København).
Der blev altsaa bygget samtidigt saavel paa Toldboden som paa
den nævnte Skanse, og det hele Anlæg benævntes da ogsaa — fore
løbig — under ét som
»Værket ved St. Anne Bro«,
og 1624 angives
som det Aar, hvor den første Begyndelse gjordes, idet der den 20.
Februar 1624 blev nedsænket flere gamle Skibe udenfor Havnen, dels
paa Amagers Grund og dels paa Byens Side. Paa disse Skibe, blandt
hvilke der var to, som havde gjort den første Rejse med til Ostindien,
blev bygget to Blokhuse, »mellem hvilke Farten er ud og ind til
Staden«. Endnu tidligere maa der dog ogsaa have været Blokhuse
*) Nuværende søndre Toldbod.