204 / 253
192
(Møllerne), Vielsespenge, Folkeskat, Græsgangspenge, Tillægspenge,
Milepenge og Stempelpapirspenge og endelig Brændevinsafgiften, der
betaltes ved at løse Ziseseddel. Hovedhvervet var jo imidlertid Kon
sumtionen paa de indenrigske Frembringelser, og andet tænker man
jo som Regel ikke paa, naar Konsumtionsvæsenet er paa Tale. Ved
Toldforordningen af
1
ste Februar 1797 blev dette »Væsen« forenet
med Toldvæsenet, og Konsumtionsbetjentene blev nu stillet paa lige
Fod med Toldbetjentene. — Bestillingens Betegnelse blev »Told- og
Konsumtions-Underbetjente«. Samtidig med denne Forening blev
endel af de Konsumtionsvæsenet tillagte Virksomheder ophævede; for
uden den egentlige Konsumtion bibeholdtes kun Maleværkskonsum-
tionen og Brænderiafgiften, og for denne sidste paabegyndtes i 1804
Karrumsbeskatningen; for Københavns Vedkommende beholdtes dog
Milepengene, der først ophævedes ved Plakat af 15. August 1829, og
ligeledes Vielsespenge, men disse sidste blev henlagte under Magistra
ten og opkrævedes af denne.
Der fandtes her i København 4 Hovedporte, de tre for Forbindelse
med Sjælland og den fjerde, paa Kristianshavn, vendende mod Ama
ger. Af de tre førstnævnte var Vesterport, der laa lige for Enden af
Frederiksberggade, som Følge af sin Beliggenhed ved den Landevej
— Kongelandevejen — , der fra Hovedstaden gaar tvers gennem hele
Sjælland, den Port, hvor den største Færdsel fandt Sted; — Nørreport
laa for Enden af Nørregade, og gennem denne kom Trafiken fra den
nordlige og den nordøstlige Dell af Sjælland*), medens Østerport, der
trods sit Navn laa mere nordlig end østlig, hovedsagelig havde sin
Færdsel fra Beboerne langs Kysten og Skovene nordpaa; endelig Ama
gerport for Enden af Torvegade. Umiddelbart ved disse Porte laa alt-
saa de egentlige Acciseboder, i hvilke en Konsumtionsbetjent havde Bo
pæl; men foruden disse fandtes der i Fæstningens Raveliner og ved hver
Port endnu en Konsumtionspost; her laa nemlig den til Porten hørende
Militær-Vagtbygning, hvori der fandtes Kommandersergents-Vagt;
men foruden Soldaternes Vagtstuer indeholdt hver af disse Bygninger
tillige et Par Rum, der var overladte Konsumtionsvæsenet til Kontorer
for en Port-Kontrolør og for nogle Underbetjente, som fra dette saa-
kaldte »Contra-Comptoir« førte Opsyn med, at ikke andre eller flere
Varer end de, for hvilke der ved Acciseboden var løst Ziseseddel, blev
indførte til Byen**). Foruden disse Hovedporte var der en Del min*) Paa de travle Torvedage var Færdselen gennem Nørreport saa stærk, at
Vognrækken kunde naa fra Porten (Nørrevoldgade) og helt ud til Fælleden.
**) Paa Consumtionsbetjentens Anmodning skulde Skildvagten, der havde Post
her i Ravelinen, »standse de Giennemfarende, som ei vil underkaste sig Visitation,
og raabe Vagten ud for at anholde de Modsætsige.«