209 / 253
197
under dobbelt Beskyttelse, saaledes som Ad. Recke opfatter det i sin
Vise fra 40erne, hvor han synger:
Vi boe saa fornemt paa den grønne Vold.
Ved dens Skrænt,
der holde vi en Skildvagt og en Told
assistent.
Og vil vi, kan vi slaa os
ret til Ro — Faldera,
for de skal passe paa os
begge to — Faldera!
De to Hestemøller, Bryghusmøllen og den Seyerlingske Grynmølle
ved Langebro saavel som den senere Dampmølle tilhørende Jens Lund
og Alexander Young & Co., havde kun Konsumtionsbetjente til at
»passe paa«, og i hver af disse Møller var der af Ejeren afgivet et
Rum i selve Møllen til Opholdsværelse for Betjenten.
Som man nu kalder København for »Byen med de skønne
Taarne«, kunde man den Gang med en vis Ret kalde den for Byen
med de mange Møller. Det maatte for den Rejsende, der kom til
Byen, hvad enten det skete fra Sø- eller Landsiden, have været et
kuriøst Syn at se. Byen laa jo genit bad de høje Volde, og paa disses
højeste Partier knejste de 16 høje Vejrmøller, liggende i en Ring om
Byen. De 16 Møllers Navne og Beliggenhed var følgende: Lavendel
strædes Mølle ved Halmtorvet (hvor nu Raadhuset ligger), Store Kon
gens Mølle mellem Vestergade og Studiestræde, Hjelmers (Hjelmens-
Hjermers) Mølle ligefor Hjørnet af Vester- og Nørrevold, Nye Mølle
lige ud for Teglgaardsstræde, Ahlefeldts Mølle lige ud for Skidentorvet
(der laa lige for Nørregade, ved Nørreport), Gothers Mølle lige for
Gothersgade, Rosenborg Mølle ud for Rosenborg Slot, Sølvgadens
Mølle mellem Stokhusgaden og Sølvgade, Lille Svane-Mølle lige ud
for Stokhuslængen, Grønlands Mølle udfor det tidligere »Grønland«
(omtrent udfor Rigensgade) og lige ved denne Dronningens Mølle, der
først blev nedrevet ved Frihavnens og Østbanegaardens Anlæg; mel
lem Dronningens Mølle og den endnu bevarede Citadels-Mølle laa
Lille Kongens Mølle, der blev nedrevet i 1848, og endelig laa Lille
Mølle og Breslaus Mølle paa Kristianshavns Vold, og Eenhjørnings
Mølle ved Reberbanen.
Hoved-Oppebørselskontoret for alle Mølleafgifter, og efter 1804
Brænderiafgiften, var i Slotsholmens Vagtbygning. Denne Bygning,
der laa for Enden af Børskanalen, dér hvor nu Slotsholmsgade findes,
var bleven opført i 1733 for at give Plads for bl. a. den kongelige