KjøbenhavnsToldbod

235

store Handel maa ville søge de større Markeder Kjøbenhavn eller Hel

singør«.

Til Udklarering maatte herefter ikke antages andre Varer end

»Heste og Qvæg, Uld, Huder, fede Varer, dansk Kornbrændevin,

Kunst- og Haandværksvarer og andre indenlandske raae eller forædlede

Frembringelser, saa og indenlandske Kornvarer og Bælgfrugter, Kar

tofler og Havesager, grønne og tørre, naar forbemeldte Varer ellers

ere tilladte at udføres«, — men der maatte dog ogsaa »lovligen ud- ;

føres fremmede og frigjorte Varer, som i Kjøbenhavn eller Helsingør

ere kjøbte, og med Told-Passeerseddel derfra forsynede, ved Almuens

Folk almindelig føres over til Skaane, saasom Hør, Hamp, Sukker,

Kaffe, Kryderier, Kramvarer og deslige, naar Udførselen ellers er til

ladt«.

Endelig var der nogle særlige Udførselstilladelser, som kun var

gældende i Vintertiden; dengang var Vinteren jo adskilligt haardere

og mere langvarig end nu om Dage, og Sundet var dengang som Regel

baade tillagt og Isen farbar i adskillige Vintermaaneder. »Hovedlande

vejen« fra Sjælland til Skaane udgik da fra Vedbæk, og det blev derfor

bestemt, at »kjøbenhavnske eller helsingørske Credit- og Transitop

lagsvarer lovligen fra Distriktet« kunde udføres

»0111

Vinteren, naar

Vejen gaaer over Isen«, men dog skulde »Indholden være opgiven i

Toldsedlerne« og »Transitgods af ubekjendt Indhold maa ledsages

med særdeeles Toldpasseerseddel«, og den »virkelige Udførsel af

Strandtoldforvalteren paa Aleksandria paasees o'g attesteres«.

Til Indklarering kunde i dette Stranddistrikt antages »alle Slags

Bygningsmaterialier, som Landboen lader komme fra Sverrig til eget

Brug, ligeledes stort og smaat Qvæg, Fjerkræ, Fiske færske, salte og

tørre, Uld, Huder og Skind, Korn og fede Varer, Dynevaar, svenske

grove Lærreder indtil 60 Traade i □ af %! Tomme, Dreiel, naar 1

□ Alen vejer over 4 Lod, uldne Varer af 2den og 3die Klasse efter

Toldforordningens Tarif og andre saadanne hjemmegjorte Varer, som

svenske Almuesfolk pleie at føre herover i smaa Partier, naar Ind

førselen ellers ikke er forbuden«. Men dér udover maatte der ikke

i Stranddistriktet eller ved Aleksandria Toldsted antages Varer til

Fortoldning, »uden forsaavidt de af Omegnens Beboere maatte i smaae

Partier og kjendeligen til eget Brug begjeres indførte«.

Ganske blottet for Toldopsyn havde Kyststrækningen her dog

ikke været tidligere, for i 1808 bortsolgte Rentekamret »Toldergaar-

den« i Smidstrup, som havde været Bopæl for en Toldopsynsmand;

men trods »Toklergaarden«s Salg blev Opsynsposten dog ikke ned

lagt, idet der nemlig blev indrettet en mindre Toldbolig for »Smid

strup Post«; denne sidste Vaaning blev bortsolgt i 1839, hvorefter