244 / 253
232
dér udfor af Betjentene paa Langelinie, maatte der fra Toldboden,
ved udsendt Personale, føres Opsyn med Stranddistriktet, som iøvrigt
strakte sig helt ud til Skovshoved. Dette var imidlertid baade besvær
ligt og omstændeligt saavei for det udkommanderede Personale som
for Fabrikerne derude, og det var derfor en god Foranstaltning der
blev truffet, da Ejerne af »Øster gamle Kalk Fabrique« ved Skøde
af 9. August 1784 overdrog og afhændede til General-Toldkammeret
en lille Grund ved Søen paa 18 Alens Længde og 10 Alens Bredde, til
derpaa at opføre et Vaaningshus for den i Distriktet ansatte Strand
toldbetjent. Grunden blev overdraget Staten uden nogen Betaling og
uden nogen Leje eller Afgift, kun paa Betingelse af, at der blev ansat
en speciel Strandtoldbetjent til stadig fortsat Tjeneste i Distriktet,
og at Bygningen dér blev opført paa Grunden ikke maatte benyttes
til andet Brug end Bolig for denne Betjent, samt at Grunden, »livis
Bygningen ikke dertil længere skulde behøves, skulde ryddeliggøres
og til de rette Ejere af Fabriken udlægges, — med mindre det kgl.
Generaltoldkammer da med Samme anderledes skulde conveliere«. —
Denne lille Bygning, hvortil der hørte en lille Have, stod i 100 Aar,
og blev i den Tid ved at være Embedsbolig for den i Distriktet ansatte
Strandtoldbetjent — senere Strandkontrolør — , men den blev i Tidens
Løb meget brøstfældig, og havde tillige en saa daarlig Beliggenhed,
at Haven tidt stod under Vand. I 1884 blev Havneforholdene her
ude helt omordnede, og Opfyldninger og nye Anlæg fandt Sted, og
dette bevirkede, at det 100 Aar gamle Plus blev nedrevet, hvorefter
Grunden blev overgivet til »Aktieselskabet Gamle Kalkbrænderi«; mid
lertidigt fik Strandkontroløren herefter Bolig i det saakaldle »Gamle
Kalkbrænderi«, men da nye Gadeanlæg i 1891 foranledigede Nedriv
ningen af denne Bygning, maatte Strandkontroløren paany flytte.
Nogen særlig Embedsbolig har der siden ikke været dér, uagtet dette
Distrikt siden — og ikke mindst ved Frihavns-Anlæget — er bleven
udvidet meget betydeligt, saa meget endog, at det i 1898 blev nød
vendigt at gøre dette Distrikt til et selvstændigt Toldforvaltnings
embede.
Brænderiafgiftskontoret
var som tidligere omtalt i Slotsholms Vagtbygning, og her forblev det
ogsaa efter at det ved Konsumtionens Ophævelse i 1852 havde faaet
en mere indskrænket Virksomhed; men da der i April 1869 blev af
sluttet en Overenskomst mellem Krigsministeriet og Københavns Ma
gistrat, hvorefter Slotsholms Vagtbygning senest i Midten af Juni
Maaned s. A. skulde være rømmet for at blive nedrevet og give Plads