Previous Page  244 / 253 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 244 / 253 Next Page
Page Background

232

dér udfor af Betjentene paa Langelinie, maatte der fra Toldboden,

ved udsendt Personale, føres Opsyn med Stranddistriktet, som iøvrigt

strakte sig helt ud til Skovshoved. Dette var imidlertid baade besvær­

ligt og omstændeligt saavei for det udkommanderede Personale som

for Fabrikerne derude, og det var derfor en god Foranstaltning der

blev truffet, da Ejerne af »Øster gamle Kalk Fabrique« ved Skøde

af 9. August 1784 overdrog og afhændede til General-Toldkammeret

en lille Grund ved Søen paa 18 Alens Længde og 10 Alens Bredde, til

derpaa at opføre et Vaaningshus for den i Distriktet ansatte Strand­

toldbetjent. Grunden blev overdraget Staten uden nogen Betaling og

uden nogen Leje eller Afgift, kun paa Betingelse af, at der blev ansat

en speciel Strandtoldbetjent til stadig fortsat Tjeneste i Distriktet,

og at Bygningen dér blev opført paa Grunden ikke maatte benyttes

til andet Brug end Bolig for denne Betjent, samt at Grunden, »livis

Bygningen ikke dertil længere skulde behøves, skulde ryddeliggøres

og til de rette Ejere af Fabriken udlægges, — med mindre det kgl.

Generaltoldkammer da med Samme anderledes skulde conveliere«. —

Denne lille Bygning, hvortil der hørte en lille Have, stod i 100 Aar,

og blev i den Tid ved at være Embedsbolig for den i Distriktet ansatte

Strandtoldbetjent — senere Strandkontrolør — , men den blev i Tidens

Løb meget brøstfældig, og havde tillige en saa daarlig Beliggenhed,

at Haven tidt stod under Vand. I 1884 blev Havneforholdene her­

ude helt omordnede, og Opfyldninger og nye Anlæg fandt Sted, og

dette bevirkede, at det 100 Aar gamle Plus blev nedrevet, hvorefter

Grunden blev overgivet til »Aktieselskabet Gamle Kalkbrænderi«; mid­

lertidigt fik Strandkontroløren herefter Bolig i det saakaldle »Gamle

Kalkbrænderi«, men da nye Gadeanlæg i 1891 foranledigede Nedriv­

ningen af denne Bygning, maatte Strandkontroløren paany flytte.

Nogen særlig Embedsbolig har der siden ikke været dér, uagtet dette

Distrikt siden — og ikke mindst ved Frihavns-Anlæget — er bleven

udvidet meget betydeligt, saa meget endog, at det i 1898 blev nød­

vendigt at gøre dette Distrikt til et selvstændigt Toldforvaltnings­

embede.

Brænderiafgiftskontoret

var som tidligere omtalt i Slotsholms Vagtbygning, og her forblev det

ogsaa efter at det ved Konsumtionens Ophævelse i 1852 havde faaet

en mere indskrænket Virksomhed; men da der i April 1869 blev af­

sluttet en Overenskomst mellem Krigsministeriet og Københavns Ma­

gistrat, hvorefter Slotsholms Vagtbygning senest i Midten af Juni

Maaned s. A. skulde være rømmet for at blive nedrevet og give Plads