Previous Page  242 / 253 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 242 / 253 Next Page
Page Background

230

»10 Punds Posten«.

10 Pd.s Postklareringen blev fra 1. December 1878 forlagt fra

Toldboden og til Jernbanestationen, og disse Postpakker blev her

klarerede i Rejsegodseftersynslokalet og af det Toldopsyn, der havde

Togtjenesten. Efterhaanden som Tiden gik og disse Pakkers Antal

stadig steg, blev det imidlertid mere og mere ugørligt at foretage denne

Ekspedition her, da Lokalet jo stedse skulde være ryddeligt, nåar de

gennemgaaende Togs Strøm af Rejsende fra Udlandet kom ined deres

Rejsegods. Det blev derfor nødvendigt at skaffe andet Lokale til

denne Ekspedition, og næppe var derfor »Varehuset« fraflyttet ved den

nye Godsbanegaards Fuldendelse, før denne Bygning blev overtaget

af Postvæsenet og dens Indre ombygget, saaledes at der her blev et

Lokale til Toldklarering af 10 Pd.s Pakkerne, ligesom der ved en

Tilbygning blev indrettet Lokaler til Toldberegningskontor og to smaa

Værelser til Toldopsynet. Imidlertid varede det ikke længe, før dette

Klareringslokale viste sig for lille, og Visitationslokalet i Stationsbyg­

ningen maatte derfor paany tages i Brug som et ekstra Klarerings­

lokale. Det var alt andet end hyggelige Lokaler for Toldvæsenet at

arbejde i, og det var derfor med udelt Tilfredshed, at Toldpersonalet

den 2. Marts 1912 kunde forlade disse Lokaliteter for at tiltræde

Tjeneste ved de nye 5 kg.s Postklareringslokaler, der var indrettede i

den nye Postbygning, som var bygget i umiddelbar Nærhed af den

nye Personbanegaard, for her var indrettet et baade tidssvarende og

til Formaalet vel indrettet Vejerbodslokale.

Denne Vejerbod, der er beliggende i Stueetagen, har en Størrelse

af ca. 860 □ Alen og er ved 2 Rækker Piller afdelt paalangs i 2 Af­

delinger, den ene Afdeling til Klarering, den anden til Indpakning;

16 store Vinduer gør det store Rum lyst og venligt, men iøvrigt er

der indlagt elektrisk Lys saavel som Varmeledninger, ligesom der er

sørget for en fortrinlig Ventilation, der bortsuger det uundgaaelige

Støv. Med det lige over Vejerboden liggende Oppebørselskontor er

der Telefonforbindelse, ligesom en lille elektrisk Elevator besørger de

forskellige Papirer op og ned. Paa 1. Sal findes som anført Oppe-

børselskontoret og et Par mindre Værelser til Kontorpersonalet, og -

ved Siden af er der Kontorer for Kontrolører og Assistenter. I Byg­

ningens Facade mod Tømmerpladsgade er der Kontor for Toldinspek­

tøren, endvidere har Toldvæsenets Arbejdere ved Klareringen et stort

Værelse paa 1. Sal.