45 / 329
— 41 —
Fremgangsmaader. Enten kunde man radikalt uden Hensyn til den
forskellige Praksis, der allerede fandtes i Foreningerne, stræbe at cen
tralisere stæ rk t og at skabe en fuldstændig ensartet Organisation, saa-
ledes at alle Foreninger f. Eks. kun havde een Kasse og nøjagtigt
fulgte de samme Regler i Administrationen. Eller man kunde nøjes
med at lade Fællesskabet forhindre videre Udvikling af Forskellig
heder og overlade til Tiden og Erfaringen at skabe den større Ens
artethed. Man valgte foreløbig den sidste Vej og opstillede derfor kun
de fælles Grundregler, som alle Foreninger kunde slutte sig til, idet
iøvrigt hver Forening fortsatte sit eget selvstændige Liv som hidtil.
Man var vel klar over, at et Fællesskab i Organisationen under disse
Forhold kun vilde gøre langsomme Fremskridt, men til Qengæld haa-
bede man, at de vilde blive saa meget mere sikre. De
Grundregler,
hvortil alle Foreningerne sluttede sig, var med Hensyn til Betingelserne
for Ydelse af Hjælp følgende:
»1) Hjælpen ydes kun efter stedfunden personlig Undersøgelse,
under et vedvarende omhyggeligt Tilsyn, og med deraf følgende per
sonlig Vejledning og Støtte for de Trængende;
2) Hver Trængende henvises til en bestemt Person, der for hans
Vedkommende har at varetage og opfylde Foreningens Formaal;
3) Hjælp ydes for at bringe de Trængende til at kunne bestaae
ved egne Kræfter, forsaavidt de dertil ere istand, eller forsaavidt de
ere Qamle, Uhelbredelige o. desl. og Midlerne dertil tilstrækkelige,
indtil der paa anden Maade kan drages Omsorg for deres Subsistens;
4) Ingen, som modtager Hjælp af det offentlige Fattigvæsen,
Sygehjælp undtagen, kan samtidig understøttes af Foreningen;
5) Ved Hjælpen at fremkalde Selvvirksomhed er et Hovedøje
med; derfor ydes Hjælp ikke til dem, som selv kunne, men ikke ville
arbejde, eller som paa anden Maade forsømme selv at sørge for sig og
Sine;
6) Hjælpen ydes, hvor den antages at kunne gavne, uden Hensyn
til Kjøn, Alder, Stand, Troesbekjendelse o. s. v., og retter sig i S tø r
relse, Udstrækning, Tid og saa fremdeles efter hvert Tilfældes Behov.«
Det er et smukt Minde, Understøttelsesforeningernes første ledende