40 / 329
— 36 —
Det maa først og fremmest være Opgaven at organisere det Be-
staaende saaledes, at de velgjørende Indretningers og Foreningers
Midler, saavidt de statutmæssige Bestemmelser tillade det, kunne
komme de Individer tilgode, der trænge haardest og ere mest vældige
til a t blive hjulpne. Dette kan imidlertid ikke forsøges, før hele det
private Understøttelsesvæsen i Kjøbenhavn — selvfølgelig fraregnet
saadanne Understøttelser, der ere en rent personlig Sag mellem Oive
ren og Modtageren — er hævet op af det Mørke, som hidtil har om
givet det; man maa med andre Ord vide, hvilke Institutioner af denne
Art der findes i Kjøbenhavn, med hvor store Midler de virke, og paa
hvilke Betingelser Hjælpen ydes af hver enkelt velgjørende Indret
ning. . . . Men en Organisation af det Bestaaende er ingenlunde nok.
Ved Siden af de forhaandenværende Velgjørenhedsindretninger bør
der oprettes nye, og overfor de mangfoldige bestaaende Institutioner,
der virke i en særlig Retning og indenfor afsluttede Standsgrændser,
træ nger man navnlig til saadanne Selskaber, der i Lighed med den
christianshavnske Understøttelsesforening søge at afhjælpe Nøden,
hvorsomhelst den y ttre r sig. Det frivillige Fattigvæsen kan ikke siges
at væ re fuldkommen tilstrækkeligt udviklet, før Selskaber under een
Centralbestyrelse og staaende i stadig Vexelvirkning med det offent
lige Fattigvæsen have forgrenet sig over hele Staden og virke med
saa betydelige Midler, at ingen værdig Trængende behøver at tye til
det offentlige Fattigvæsen for at erholde det Nødvendige til Livets Op
hold.«
Det va r altsaa fremdeles Samarbejde, det skortede paa, baade
mellem de enkelte Foreninger indbyrdes og med det offentlige F a ttig
væsen.