42 / 329
— 38 —
af en K redsforstander valgt af samtlige Kredsens Beboere, der havde
fyldt 25 Aar og v a r uberygtede. Dette Antal svarede til 1 for hver
7
—800 Indbyggere, og efter et om trentligt Skøn vilde hver Kredsfor
stander aarlig faa Tilsyn med 10—15 Familier. Ingen af Forstanderne
skulde væ re lønnet, men Fo rstanderskabet skulde væ re en Hæders- og
Tillidspost. Ved den foreslaaede Valgmaade mente man, at navnlig
de Fattige bedst vilde kunne udpege den, de ønskede til Forstander,
og at Interessen for det frivillige Fattigvæsen ad denne Vej lettere
vilde vækkes og vedligeholdes, end naa r Komiteen paatvang Kredsen
Forstandere, der ikke paa Forhaand havde Beboernes Tillid. Det er
det samme Argument, som mere end 40 Aar senere føres i Marken for
Oprettelsen af en kommunal Hjælpekasse i Kjøbenhavn. løvrigt haa-
bede man paa, at mange vilde tilbyde sig frivilligt, ligesom Tilfældet
havde væ ret paa Christianshavn. Det fortjener særlig at fremhæves,
at Udvalget mente, at Forstanderne ikke blot skulde antage sig dem,
der umiddelbart henvendte sig til dem om Hjælp, men ogsaa »de saa-
kaldte skjulte Trængende, som af Undseelse holde sig tilbage (pauvres
honteux).« De 216 Kredsforstandere skulde vælge 24 Hovedforstandere
og disse a tte r en Formand.
Udvalgets Forslag vand t dog ikke den fornødne Tilslutning, og
Planen, der gik udover, hvad der dengang kunde opnaas, blev opgivet.
Bevægelsen gik i Stedet for i den Retning at bygge Organisationen op
nedenfra og overalt i Byen søge dannet lokale Foreninger i Lighed
med, hvad Tilfældet allerede va r paa Christianshavn og andre Steder,
for paa dette Grundlag at søge en fælles Organisation gennemført.
Efter at der va r dannet Sogne-Understøttelsesforeninger over hele
Byen indledede nogle enkelte Mænd, hvoriblandt navnlig P a s to r
Holck
og P a sto r
Munck,
Forhandlinger med hver af disse Understøttelsesfor
eningers Bestyrelser for at bane Vejen for en Samvirken. Disse Fo r
handlinger førte til, at Understøttelsesforeningerne i E fteraaret 1869
vedtog at slutte sig sammen under en fælles Overbestyrelse, der sam
tidig med at udgøre et Bindeled mellem de enkelte Foreninger og v a re
tage de almindelige Anliggender, skulde stræbe at blive et Cen tral
organ for hele den private Velgørenhed. Fæ llesbestyrelsen dannedes
ved Delegerede, 1 valgt af hver Understøttelsesforening.