DenFrieFattigforsorgKjøbenhavn

— 33 —

personlig kom i Berøring med de Trængende, og i de andre Foreninger

blev den henlagt til Undersøgerne, i hvem man saa de egentlige Bærere

af Gerningen. Blandt Foreningerne i den sidste Gruppe maa særlig

fremhæves Understøttelsesforeningen for St. Johannes Sogn og Frede

riksberg Sogns Understøttelsesforening. I den sidstnævnte Forening

fik dette Syn paa Undersøgernes Stilling et særligt Udtryk deri, at

Undersøgerne kaldtes Forstandere for netop derved at betegne deres

betydningsfulde Stilling.

Medens Spørgsmaalet om Midlernes Tilvejebringelse ikke er Gen

stand for særlig Omtale af nogle af Foreningerne, siges det af andre

af Foreningerne, navnlig Christianshavns Understøttelsesforening og

Frederiksberg Sogns Understøttelsesforening, Gang paa Gang, at hvis

Understøttelsesgerningen skal have rigtig Fremgang og nogenlunde

naa sit Maal, maa Sagen støttes af mange og stadige Bidrag. Af

Christianshavns Understøttelsesforening hævdes det endog, at

enhver

Familie frivillig burde beskatte sig selv

og aarlig efter Evne ofre

en større eller mindre Sum til Fremme af den private organiserede

Godgørenhed, akkurat som man ydede Skat til det offentlige Fattig

væsen. Dette Beskatningsmoment kommer endnu stæ rkere frem i

Frederiksberg Sogns Understøttelsesforening, der havde et meget k raf

tigt Opkrævningssystem. Foruden den undersøgende og Deltagelsen i

den bevilgende Virksomhed havde Foreningens Forstandere nemlig

ogsaa det Hverv at ombære Lister i Husene til Tegning af Bidrag og

at opkræve de derpaa tegnede Beløb. Man ansaa det for at være af

Vigtighed, at dette Hverv blev udført af Foreningens egne Medlemmer

og ikke ved Bude. Ogsaa derved mente man, at Forstanderne vilde

komme til at føle sig som Foreningens Bærere. Hvor en dertil egnet

Personlighed fandtes, valgte Forstanderne i Reglen en Huskasserer,

dog sjældent Værten eller Viceværten paa Grund af det gensidige Af

hængighedsforhold, hvori disse Mænd og Husets Beboere stod til hin

anden. Det siges af denne Forening, at det er en Livsbetingelse for

den frie Hjælpevirksomhed, at den støttes af Befolkningen

i dens Hel

hed,

og at det gaar op for Folk, at det Samfundsonde, som Understøt

telsesforeningerne har sat sig som Opgave at bekæmpe, ikke kan