DenFrieFattigforsorgKjøbenhavn

— 32 —

sesforening blev Medlem af Foreningens Hovedbestyrelse 1874—77

som den første Formand for Foreningens Gammelholms Afdeling.

I Januar 1869 traad te en Del Mænd i

Helliggejstes Sogn

sammen

for at forberede Dannelsen af en Understøttelsesforening i dette Sogn

i Lighed med de allerede bestaaende Understøttelsesforeninger i de

fleste af Hovedstadens andre Sogne. P a a et efter Indbydelse af disse

Mænd den 18. Februar s. A. afholdt offentligt Møde blev den p aa

tænkte Forening dannet under Navn af »Helliggejstes Sogns Hjælpe

forening«. Til Formand for Foreningen valgtes Am tsraadssek retæ r

cand. jur. /.

E. Koster,

og Medlem af dens første Bestyrelse va r bl. a.

den nulevende 90-aarige Overretsprokurator /.

H. Mundt.

Frue Sogns

Hjælpeforening blev endelig stiftet i Begyndelsen af

1869 med P a sto r

Chr. Ewaldsen

som Formand.

Som det vil ses, kaldte de to sidstnævnte Foreninger sig i Mod

sætning til de andre for Hjælpeforeninger, men dette korte og i og for

sig smukkere Navn benyttedes dog kun det første P a r Aar.

Indenfor de saaledes stiftede Understøttelsesforeninger gjorde sig

paa væsentlige og afgørende Punk ter store Forskelligheder gældende,

saaledes navnlig med Hensyn til deres Organisation og Forretn ings

gang, Opfattelsen af, hvorledes Midlerne skulde tilvejebringes og Fo r

holdet til det offentlige Fattigvæsen.

Der fandtes i de forskellige Foreninger en dobbelt Opfattelse af

selve den Maade, hvorpaa Gerningen skulde udføres. Den største Del

af Foreningerne var indrettet efter det christianshavnske Forbillede,

hvor Forretningsgangen va r den, at en skriftlig Beretning om den

skete Undersøgelse blev indsendt til Bestyrelsen, som da i sine Møder,

hvor Undersøgerne ikke havde Sæde eller Stemme, afgjorde Sagen.

I den anden Gruppe indenfor Foreningerne fandt man, at da den

væsentligste Del af Arbejdet udførtes af Undersøgerne, burde der

ogsaa tilkomme dem en væsentlig Stemme ved Afgørelsen, hvorfor

man ordnede Sagen saaledes, at Undersøgerne paa regelmæssige

Møder enten i Kredsene eller i hele Foreningen refererede Sagen, som

derpaa drøftedes af Forsamlingen og blev afgjort af den. I Korthed

ud tryk t var Forskellen altsaa den, at i nogle Foreninger blev den over

vejende Del af Arbejdet og Afgørelsen henlagt til Bestyrelsen, der ikke