31 / 329
I V .
SOGNE-UNDERSTØTTELSESFORENINGERNE I
KJØBENHAVN
Som Følge af den nævnte herskende principielle Opfattelse var i
Kjøbenhavn al Hjælp til Trængende udenfor Fattigvæsenet fra første
Fæ rd overladt til den private Velgørenhed. Denne rørte sig imidlertid
ogsaa ret kraftigt, men led under Mangel paa en fast P lan og et
ordnet Samarbejde, dels mellem dens forskellige Forgreninger ind
byrdes, dels med det offentlige Fattigvæsen. Der bestod en stor
Mængde velgørende Foreninger og Selskaber med forskellige Formaal,
som virkede aldeles uafhængigt af hverandre og uden gensidig at vide,
hvem de antog sig og i hvilken Grad. De enkelte Foreninger kunde
heller ikke komme til at virke med fornøden Kraft, da Kræfterne
svækkedes ved, at Virksomheden var udbredt over hele Byen. Hem
ved blev Undersøgelserne i høj Grad vanskeliggjort og kunde i hvert
Fald ikke gøres saa nøjagtige, som naar Virksomheden havde været
lokalt begrænset. Mange af Foreningerne hjalp dernæst endnu i stort
Omfang Personer, der var under det offentlige Fattigvæsens Forsorg,
ud fra den Betragtning, at saadanne først og fremmest maatte anses
for trængende. Man havde ikke Blik for, at man derved i Reglen
kun gav Pengene til Fattigvæsenet, hvis Pligt det var at sørge for, at
dets Trængende havde det nødvendige til Livets Ophold, og at man
derved selv kom til at savne Midler til det, der maatte være Hoved
opgaven for den private Velgørenhed, nemlig at hjælpe Folk til at
undgaa Hjælp fra Fattigvæsenet.
Trangen til en Organisation og Centralisation af den private God
gørenhed havde derfor væ ret følt i mange Aar og ogsaa væ ret dis
kuteret i Pressen, navnlig i »Fædrelandet«. Men Tiden siden den frie