DenFrieFattigforsorgKjøbenhavn

— 25 —

Fattigvæsen. Den var iøvrigt allerede fremhævet af Indenrigsminister

P. G. Bang

under Besvarelsen af Rimestads Forespørgsel i Folketinget.

Kommunalbestyrelsen fandt imidlertid stadig, at man maatte nære

overvejende Betænkelighed ved at gaa ind paa disse Forslag, idet den

formente, at en saadan særlig organiseret Virksomhed, der foruden

frivillige Bidrag havde et Tilskud fra Kommunen til Disposition, i høj

Grad vilde lamme den private Godgørenhed. Derimod meddelte den

et almindeligt Sam tykke til, at Understøttelse fra Fattigvæsenet ikke

under disse Forhold skulde tillægges den Virkning, som Fattighjælp

ellers medførte, og drog derhos Omsorg for, at Understøttelsen blev

tildelt de paagældende paa en saadan Maade, at den ikke frem traadte

som almindelig Fattighjælp, saa at den sidste af disse Dyrtidslove dog

fik nogen Betydning for Byens Trængende.

Denne Opfattelse af Spørgsmaalet om Hjælp til Trængende uden

for Fattigvæsenet var, saa utroligt det end nu kan synes, herskende

indenfor Kjøbenhavns Kommunalbestyrelse og Understøttelsesforenin

gen helt ind i det 20. Aarhundrede. Gang paa Gang i Aarenes Løb

blev den afgørende, naar dette Spørgsmaal var fremme til Behandling,

eller der i det hele var Spørgsmaal om at bidrage til Afhjælpning af

ekstraordinæ r Nød. De vigtigste af disse Episoder i den følgende Tid

vil blive Genstand for nærmere Omtale i Afsnit VI. Kommunalbesty

relsen nærede vel eller paastod i hvert Fald at nære megen Interesse

for den private Velgørenhed og udviste ogsaa, som allerede det fore-

gaaende har vist, paa sin Vis en rørende Omhu for dens Trivsel. Men

det indskrænkede sig altid til Ord og Talemaader, og med Tilveje

bringelse af Midler til dens Virksomhed vilde man i hvert Fald intet

have at skaffe. Fryg ten for at slappe, svække eller endog lamme den

private Velgørenhed fremføres den ene Gang efter den anden som

Argument imod at lade Kommunen træde til med Midler til fri Under

støttelse af Trængende udenfor Fattigvæsenet, endogsaa paa Tids

punkter, da det forlængst var godtgjort, at den private Velgørenhed

som eneherskende paa dette Omraade var ude af Stand til at løse

denne store Samfundsopgave. I Aarene 1887—92 ydede Kommunal

bestyrelsen vel, som det i Afsnit VI vil blive oplyst, et aarligt Tilskud

paa 10 000 Kr. til Kjøbenhavns Understøttelsesforening, men dette kan