24 / 329
— 20 —
Kirkerne skulde ophøre imod Hensættelsen af et lige saa stort Antal
Bøsser ved Kirkernes Indgange.
Efter at Borgerrepræsentationen i 1875 paany indtrængende havde
fremhævet Ønskeligheden af, at Tavleombæringen under Gudstjenesten
i Kirkerne blev afskaffet, henvendte M agistraten sig i Løbet af det føl
gende Aar til Bestyrelserne for de forskellige Stiftelser og Institutioner,
der havde Andel i Tavlepengene, for fra disse at faa Sam tykke til
deres Bortfald, ligesom Henvendelse ogsaa skete til de forskellige
Kirker og til de Gejstlige, som va r interesserede i Sagen. Da samtlige
Interesserede stillede sig imødekommende til Henvendelsen, kunde
Sagen nu endelig bringes til Afslutning, og ved kongelig Resolution af
8. November 1877 blev det approberet, at al Tavleombæring skulde
ophøre fra 1. Januar 1878 at regne, og at der fra samme Tid kun maatte
henstilles de Bøsser i eller ved Kirkerne, som Kirkernes Inspektion og
P ræ ste r blev enige om, og Ministeriet gav Sam tykke til. Hermed va r
det endelig efter mange Aars forgæves Anstrengelser lykkedes Kom
munalbestyrelsen at gennemføre denne Foranstaltning, som overalt
blev hilst med Paaskønnelse og Tilfredshed.
Den kongelige Resolution fastsæ tte r imidlertid intet om Anven
delsen og Bestyrelsen af de Midler, der fremtidig indkom i Fattig-
| bøsserne, saaledes som Loven af 8. Marts 1856 havde g jort det for
| den øvrige Del af Landet. Det er her i Byen stiltiende bleven overladt
P ræ sterne selv at træffe Bestemmelse om deres Uddeling til T ræ n
gende, i hvilken Henseende de har væ ret ret frit stillet. Bøssepengenes
Uddeling blev altsaa her i Byen en ren Menighedssag i Modsætning til,
hvad Tilfældet va r udenfor Kjøbenhavn, hvor Midlerne indgik i den frie
Fattigkasse. Og det mærkelige skete, at medens Mangelen af en Løs
ning af Spørgsmaalet om Tavleombæringens Afskaffelse i sin Tid havde
væ ret en Hindring for, at Loven om De Fattiges Kasse kom til at om
fatte Kjøbenhavn, kom de her omhandlede Midler, da Sagen endelig blev
løst, slet ikke til at tilfalde den frivillige Institution, Kjøbenhavns Under
støttelsesforening, der i Mellemtiden havde dannet sig over hele Byen
med den samme Opgave som De Fattiges Kasse. De fik derimod en
Anvendelse, der i langt højere Grad svarede til Tanken i det oprinde
lige Forslag til nævnte Lov, nemlig at skabe Midler til en fri kirkelig