— 23 —
mimen ydede gennem det almindelige Fattigvæsen, baade fordi det
efter dens Formening vilde medføre betydelige Bekostninger for Kom
munen og derved forøget Skattebyrde, der atter vilde indvirke skade
ligt paa den private Velgørenhed, og fordi det vilde bidrage til at
svække de paagældendes egen Vilje og Energi. Og da Folkevennernes
Selskab og Foreningen for Oldgeseller eller Ladesvende senere ind
sendte Andragende om, at der fra Kommunalbestyrelsen eller i hvert
Fald fra dens Medlemmer som Privatmænd maatte udgaa en almindelig
Opfordring til den velhavende Del af Befolkningen om at yde irivillige
Bidrag til at lindre Dyrtidens T ryk paa den ubemidlede Del af Sam
fundet, der led under Dyrtiden og Følgerne af den ødelæggende Kolera
epidemi, svarede man, at man ikke fandt Anledning til at gaa ind paa
en saadan Begæring, da det laa udenfor Kommunalbestyrelsens Om-
raade at tage Beslutning herom, saa meget mere som man derved vilde
komme i Strid med de Betragtninger, man tidligere havde gjort
gældende.
Da den anden Dvrtidslov var givet, indkom der paany Andragen
der til Kommunalbestyrelsen fra Formanden for Arbejderforeningens
Repræsentantskab og Bestyrelsen for Oldgeselforeningen samt Folke
vennernes Selskab om at benytte den givne Bemyndigelse, i hvilken
Anledning Kommunalbestyrelsen udtalte, at den ikke fandt Føje til at
anvende Loven, men derimod fandt det naturligt, at der anvendtes
mere end sædvanligt til Fattighjælp. Den henledte derhos Fattigd irek
tionens Opmærksomhed paa § 36 i Planen for Kjøbenhavns Fattig
væsen af 1. Juli 1799, der kunde virke til at forebygge, at understøttede
Personer gik over til at blive faste Fattiglemmer. Kommunalbestyrel
sen vilde endelig ikke være utilbøjelig til, naar der herom maatte blive
Spørgsmaal, at indrømme de vedkommende, at den Hjælp, de havde
faaet ifølge sidstnævnte Bestemmelse, ikke skulde være til Hinder for
Udøvelsen af deres borgerlige Rettigheder. Denne Stilling fra Kom
munalbestyrelsens Side havde naturligvis til Følge, at ogsaa denne Lov
blev uden nogensomhelst Betydning i Kjøbenhavn. Det var navnlig
Henvisningen til Fattigvæsenet, der stødte dem tilbage, som nærmest
skulde have haft Gavn af Loven, nemlig ikke dem, der alligevel vilde
komme under Fattigvæsenet, men derimod stræbsomme Folk, der blot