25 / 233
Isen- og Urtekræmmerlaugets Mandtal giver inter
essante Oplysninger om , i hvor høj Grad København
sugede Folk andetstedsfra til sig. Til Bedømme lse af
Fo rho ldene hidsættes fø lgende to Tabeller over F ød e
stedet for Laugets Svende og Drenge i to, kort paa
hinanden følgende, Aar lige efter Aarhundredeskiftet.
Den har ogsaa sin Betydning ved at vise den T il
bagegang i Folkeho ldet, som var Følgen af de urolige
Forho ld .
1701
1704
Svende Drenge Svende Drenge
København (heri indbefattet
Sønner af de handlende)
3
10
1
8
Sjælland
3
5
2
3
Fyen
2
4
1
2
Jylland
1
7
1
8
»Holsten« (d. v. s. Slesvig,
især Flensborg)
4
17
4
15
Skaane
3
3
2
1
Lybæk
1
4
Norge
1
1
Meklenborg
2
1
Hamborg
1
1
Westfalen
1
1
Nürnberg
1
Reval
1
21
50
13
42
Læretiden for Isenkræmmere var 7 Aar, og da
Peder Baadh endnu 1702 var Dreng, kan han tidligst
være kommen i Lære 1695 ; da det siges, at han
1710 havde været borte i 14 Aar, svarer det til, at
han kom hertil 1696. Man maatte da vente, at han
1702— 3 var blandt de Lærlinge, der indskreves som
Svende, men i deres Indskrivningsprotokol træffes hans
Navn ikke. Det tør maaske forklares saaledes, at han
efter at være bleven Svend — og 1704 omtales han
udtrykkelig som saadan — har haft i Sinde at flytte til
Skaane, hvor han netop det Aar skal have været h jemme
paa Besøg, og derfra er rejst videre ud i Verden — og
af den Grund ikke har ladet sig indskrive i Lauget. F o r
skellige Fo rho ld i hans senere Stilling mellem Laugs-
brødrene, specielt den Omstændighed, at han stadigt
udpeges som den, der har størst Kendskab til det uden
20