28 / 233
født, ved man nu ikke, men han hørte i hvert Fald til
St. Petri tyske Menighed.
Den 20. Okt. 1690 havde han taget Borgerskab i K ø
benhavn som Guldtrækker, uden at hans Fødested, som
ellers brugeligt var, an føres .1 En Mand af hans Profes
sion var hovedsagelig henvist til fornemme Kunder, og
at han har forstaaet sine Sager godt og vundet sig V en
ner, kan man se deraf, at han havde det Held 30. Juni
169.9 at faa udvirket et Kongebrev , hvorved al Ind før
sel her i Landet af Guldtrækkerarbejde forbødes , og
hvorefter det tillige formentes alle andre end Octavius
Hollman at forfærdige saadant Arbe jde ; hvem der
havde Brug derfor, skulde henvende sig til ham. Til
Gengæld forpligtede han sig da til at have et rigeligt
Lager af egne Fabrikater og give de købende Kræm
mere 4 Maaneders Kredit; dog skulde dette hans Til
godehavende regnes til de priviligerede Fo rdr inger .2
Da København 1699 udredte en Kopskat, kan man af
Listerne se, hvorledes Forho ldene i Huset paa Amager
torv var; thi Begnskaberne omtaler »Auchtavj Hollman,
Guldtrecker, i Gaarden« med Hustru, ingen Børn, in
gen Svend, men fem Tjenestefolk, aabenbart Piger, som
arbejdede i Guldtrækkeriet.3 A f Extra-Skatteregnska-
berne 1700— 01 fremgaar det, at han har faaet sin Svo
ger til Kompagnon og Husfælle; thi efter ham opføres
Hans Joch im Bohde, Guldtrækker, betalende samme
Beløb. Denne tog 22. Nov. 1700 Borgerskab og opgav
at være født i Hamborg .
Gennemgaar man disse gamle Lister Aar for Aar,
ser man, hvorledes Octavi Hollmans Forretning v o k
ser; thi medens han oprinde lig kun betalte en ringe
Del af den faste Skat, som lignedes paa E jendommen s
Beboere, vokser hans og Bohdes Part overfor Bertel
Bischopffs Enke Aar for Aar, indtil de 1708 er naaede
saa vidt, at de betaler mere end Halvdelen af, hvad der
er fordret.
Octavi Hollman synes ogsaa paa denne Tid at have
taget Overledelsen af Isenkræmmerforretningen; thi
1 Københavns Raadstuearkiv, Borgerskabsprotokollerne.
2 Københavns Diplomatarium VII, 567.
3 Rigsarkivet.
23