27 / 233
merater og Discurerit som paae en børs. Hvad Handel
og Wande l imellum dennem har werit, k omm e r nock
med Tiden op. Det jeg presumerer der ued ingen Sch il
lings Profit er scheet«. I Boden har han staaet med
Hænderne i L omm en : »saa ieg tit o fver slig stille staaen,
befalte hannem at see godtzet eftter«. — Da han oven -
ikøbet senere paa Dagen »a f bitterhed« havde »tran-
seret« Tovet, han fik Prygl af, slog W i en b e rg ham med
et Spanskrør.
Desuden klagedes der over, at han mangen Søndag
er gaaet ud af Huset fra det ringede til Froprædiken
indtil Middag og fra Middag helt til Kl. 9, »hvad ingen
Dreng v edk omm e r at tage«. — Sagen sluttedes med at
Drengen blev fritaget for sin resterende Læretid hos
W ienbe rg , da denne ogsaa ønskede det.
Man ser, at det var haarde Vilkaar at være Dreng
under ; ikke mindst, naar Drengen i Virkeligheden ofte
til daglig ledede hele Butikken, fordi Husbonden var
optaget andetsteds.
Men det straalende Maal for de 7 Aars Læretid var
den friere Stilling som Svend ; foruden Kosten nød han
L øn ; den var d o g ikke meget stor, paa denne Tid 15 Bdl.
halvaarlig.
Intet Spor har vi nu tilbage, som viser, hvorledes
Peter Baadh befandt sig i sin Læretid; men den nære
Forbindelse, han senere viser sig at staa i til den gamle
Forretning og til Husmoderens Slægt, tyder paa, at F o r
holdene, hvo r svære de end var, dog ikke har været ham
for tunge. Boligt og stille har han gjort sin Pligt og v u n
det sine Foresattes Venskab.
OCTAVI HOLLMAN
Ikke længe efter, at Peter Baadh som Lærling var
flyttet ind i den store Gaard paa Amagertorv, blev der
livligt i Huset; E jend ommen har aabenbart været for
stor til alene at lade sig anvende til Isenkræmmerhan-
delen. Fra 1699 harsaaledes ogsaa Svigersønnen, Guld
trækkeren Octavius Hollman, til Huse dér. Det var ingen
lunde nogen ringe Mand, som flyttede ind; hvor han er
2 2