26 / 233
landske Marked, tyder paa, at han som Svend har været
paa Rejse i Udlandet. Grundlaget for sin Viden har han
dog tilegnet sig, mens han arbejdede i den gamle F o r
retning paa Amagertorv.
LÆRLINGEFORHOLD
At være Lærling i en Isenkræmmerforretning var en
stræng Skole. Læretiden var fulde syv Aar, og i den
Tid maatte Drengen fra tidlig til silde være til Hus
bondens Tjeneste. Kl. 9 om Aftenen skulde han være
h jemme , saa Huset kunde lukkes. Han var erstatnings
pligtig for alt, hvad han velberaadet øde lagde ; men
hvad han forkom ved Uvidenhed eller Tankeløshed,
skulde straffes med Krabasken. Til Gengæld skulde han
have Kost, Hus og Klæder, Æresklædning , naar han
blev Svend, og han havde Ret til en Anbefaling fra Hus
bonden.
Det tydeligste Rillede af Læredrengens Stilling faar
man ved at se paa en af de Sager,1hvor Laugets Older
mand og Ældste, som det rette Værneting, sad til Doms
i en Strid mellem Husbond og Dreng. I Novembe r 1699
var der saaledes en Sag for Lauget, fordi en Lærling
vilde løsgives. Isenkræmmeren Herman W ienb e rg havde
truffet sin Dreng en Fredag under Prædikenen paa V in
huset hos Sr. Tretz tilligemed en Person »af Musich
Pro fess ion« , som var hans Ven og nu før sin Afrejse
havde inviteret ham derind til et Afskedsbæger. W in -
berg spurgte da Lærlingen, hvad han havde der at gøre
paa hans Vegne, førte ham hjem og »gaf hannem med
it Taufe i Steden for en Crabasch en liden forbedring
dera f« ; thi »slige Ind lwde lser og Compagnie Drenge
Selschab setter Mangen goed Erlig Mand fra Middel
o gW e l f e r t « . Desuden fører W i enb e rg Klage over Lær
lingen, fordi han havde undladt i ledige Stunder at tage
vare paa, at Sagerne ej tog Skade af Rust, »som snart
schee kand, naar den icke i Agt tages, mens heller
staaet uden for boden i min fraverelse« — han var saa
meget optaget som Fattigforstander — »med hans Kam-
1 Laugsprotokol 1, fol. 216.
21