90 / 233
at fordi Eegs Husbond ikke var fornøjet med ham, bø r
han ikke præmieres med at slippe for Svendetjenesten.
Efter denne Erklæring henlagdes hans Ansøgning.
Eeg gav dog ikke op, og Konjunkturerne var ham gun
stige. Kongens Kammertjener Jessen havde af Monar
ken faaet overladt Bygningerne ved Raadvad, som og-
saa Isenkræmmerne havde ønsket at komm e i Besid
delse af, og havde der sammen med Kabinetsnedker
Lehman anlagt et meget kostbart Filehuggeri. Da Ind
retningen dera f slugte saa store Summer, at de ikke
kunde forrentes og afdrages, naar Salget af Produk
terne skete paa almindelig Vis gennem Kræmmerne,
skaffede Ejerne sig en kgl. Bevilling til at holde Udsalg
i København .
Denne Konstellation benyttede Eeg sig af; han for
nyede sin Ansøgning , omtalte atter, at han ingen Plads
kunde faa inden for Lauget, meddelte, at han havde
benyttet Mellemtiden til en Bejse til Tyskland, hvor
han havde lært mere, end en Svend herh jemme lærte
paa mange Aar — Oldermanden reducerede det dog
til en kort Lystrejse til Lybæk og Hamborg — og ind
flettede snildt, at han, hvis han benaadedes med Bevil
ling til at handle med Isenkram, ikke som de andre
Kræmmere vilde fylde Landet med indførte Varer, men
patriotisk forhandle Raadvaddams Produkter, hvad han
allerede havde truffet Aftaler med Jessen om
.1
Naar man ikke har Fanden til Morbroder, kan det
være ganske gavnligt at knytte en kgl. Kammertjeners
Fordel til sin Skæbne. Trods Oldermandens Protest
gaves den ønskede Tilladelse
.2
Da imidlertid Lauget et Par Aar efter overtog Fa
brikken, var Eegs Rolle ude.
Den næste Dreng, Octavius Baadh havde, hed
C
h r i
st ian
W
i n t h e r
fra København ; han nævnes første Gang
1761 ; 3. Maj 1769 b lev han S v end3, men forblev næppe
i København , da han ikke senere omtales i Laugets
Protokoller.
Heller ikke den følgende Dreng,
H
e n r i k
G
o t i e r
fra
1 Laugets Protokol IV, fol. 333.
2 Sjæll. Registre 27. Sept. 1765.
3 Laugets Svendeprotokol, Bd. IX, pag. 215.
85