94 / 233
end som Materialerne«. Et Forbud mod Indførsel vilde
svække Handelen og ikke hjælpe Gørtlerne, som ikke
kunde lave finere Beslag. Thi va rd e i Stand dertil, vilde
de sikkert have gjort det, som Forho ldene laa, idet de
havde den Fordel, at de engelske, naar de solgtes, skulde
indbringe : 1) Købesummen i Engelland, 2) i Transport
og To ld 4 0— 50 °/° ° g 3) Importørernes Fortjeneste
c.
10— 12
«/o1.
Sagen ordnedes senere paadenMaade , at Isenkræm
merne til de hjemlige Producenter skulde afgive Teg
ninger af de Beslag, som kunde sælges, og Oplysning
om de Priser, de kunde give derfor.
Vi faar saaledes atter her Oplysning om, at en Del
af den Velstand, Isenkræmmerne besad, skrev sig fra
Export til Sverige. For den hjemlige og udenlandske
Møbelindustris Historie er denne Meddelelse om Besla
genes Nationalitet af Interesse; baade i Sverige og her
gik man tidligere ud fra, at de fremmede Beslag altid
var Import fra Frankrig.
Ogsaa Kampen mod uberettigede Handelsmænd fort
sattes i sidste Halvdel af 18. Aarhundrede ; der findes
i Regnskaberne hvert Aar opført lange Rækker af Bø
der, som Lauget har faaet de Smaahandelsmænd idømt,
der havde krænket Laugets Privilegier. Ogsaa Striden
med Galanterihandlerne optoges ved hver given Lejlig
hed, snart ved Klager og Erklæringer, snart ved rets
lige Fo rbud og Processer. I Februar 1775 anmoder for
Eksempel samtlige Isenkræmmere Lauget om at be
koste en Sag, Laugsrettighederne vedkommende , som
de vil føre til Højesteret; den var anlagt m od Jøden
Abraham Moses Henriques, som havde solgt Knapper;
det kostede Lauget 64 R d l
.2
Som Eksempel paa Tonen og Stemningen mellem
Laugsbrødrene paa den Tid, Octavius Baadh var Older
mand, aftrykkes her en Erklæringen, som Baadh ind
gav, da Joseph Gugenheim, en Svoger og Plejesøn af
den bekendte berlinske F ilo so f Moses Mendelsohn,
Lessings Elev og Ven, ønskede kongelig Frihed til at
1 Laugsprotokol V, fol. 114 f.
2 Laugsprotokol V, fol. 13, li).
89