Previous Page  89 / 233 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 89 / 233 Next Page
Page Background

var gift og den yngste død , tog sin Broders ældste Søn

Peter Nico lay i Lære.

OCTAVIUS HOLLMANN BAADH

OG HANS ISENBOD

Opgangstiderne i Handelen vedb lev i Aarene, etter

at Octavius Baadh havde overtaget Forretningen, og

han har utvivlsomt forstaaet at drage sin Fordel deraf.

Det er dog ikke meget, vi nu kan finde til Belysning af

hans V irksomhed i den Henseende. At han 1761 afgiver

en Erklæring om , at han aarlig vil kunne afsætte 20

Dusin Par Karter1, siger ikke meget, selv om det højest

angivne Salg var paa 40 Dusin. A f større Betydning er

det, at han

6

. September 1765 ansøgte om og senere fik

Tilladelse til at holde to Drenge2; det tyder paa Forret­

ningens Vækst. I Modsætning til tidligere ser vi nu

større Medhjælp anvendt i Forretningen, i 1785 endog

2 Svende og en Dreng.

Den første Læredreng,

T

homas

C

h r is t ia n

E

eg

af Sjæl­

land, voldte Husbonden Kvaler. Efter udstanden Læretid

blev han vel 1762 Svend, fik Baadhs Attest for Troskab

og Flid og fortsatte sin Tjeneste i den gamle Forretning;

men den vundne Frihed steg ham til Hovedet, og han

b lev opsagt fra sin Plads. Da han nu ikke kunde faa

nogen anden Plads, fattede han den store Plan at ned ­

sætte sig som Kræmmer og indgik derfor til Kongen

med Ansøgning om Dispensation fra Svendetjenesten

og om Ret til straks at indtræde i Lauget, da han havde

tjent

772

Aar som Svend og Dreng. Oldermanden er­

klærede, at denne hans Opgivelse for saa vidt var rigtig;

ganske vist havde han kun aftjent det halve Aar som

Svend, og Ansøgeren var endnu umynd ig og kunde let

faa en Plads som Svend hos en af Laugets Interressen-

ter, men »han ønsker at blive sin egen Herre uden at

dependere af andre, hvilket hand ligesom de fleeste af

disse Tiders unge Mennisker, icke siunes at kand finde

sig u d i « 3. Konklusionen i Oldermandens Erklæring er,

1

Laugsprotokol IV, 261.

2 Sjæll. Tegn. Bd. 85, fol. 558. Nr. 651 20. Dec. 1765.

3 Laugsprotokol IV, fol. 289b, 290. (29. Juni 1763).

84