92 / 233
lids forho ld i Handelen er det, at Baadh kun skriver,
hvilke Ting han ønsker, uden Prisangivelse, men nøjes
med at føje til »von allerbeste Qualitet und genaueste
P r e i s en « .
OCTAVIUS BAADH OG LAUGET
Besad en Borger paa de Tider administrative Evner,
var der ét Sted, hvor han var prædestineret til at spille
en Rolle, og det var i sit Laug.
Som Søn af en Isenkræmmer og i nedarvet Besid
delse af en Forretning, som havde bestaaet siden Lau-
gets Stiftelse, var Octavius Baadhs Stilling mellem
Laugsbrødrene sikret. Han gav ret regelmæssigt Møde
ved Laugsforsamlingerne, og dels hans daglige Virk
somhed , dels den Position, han, som en af de ledende
inden for den tyske Menighed, besad, bevirkede, at hans
Evner hurtigt blev taget i Brug af Brødrene. Allerede 18.
Marts 1768 »b lev Sr. Baadh anmodet om at indtræde i
Sessionen (Bestyrelsen), som han sig paatog og dertil
b lev gratuleret«, som Protokollen forme lder
.1
Da man 26. Januar 1776 skulde vælge ny Oldermand,
var Octavius Baadh blandt de indstillede2, og skønt han
kun havde fire Stemmer, mens andre havde 23, 9 og
5 Stemmer, foretrak Magistraten dog ham, og han blev
den ledende i sit Laug.
Compagniet havde dengang forlængst afhændet Laugs-
huset, og Møderne holdtes i lejede Lokaler; Baadh m ed
delte straks, at han hos sig havde Rum dertil, og med
Tilslutning fra den foregaaende Oldermand, hvor Sam
lingerne hidtil var holdte, flyttedes de over til Amager
torv, hvor de vedb lev at have til Huse, selv nogen Tid
efter Baadhs Afgang som Oldermand, i hvilken An led
ning han aarlig oppebar 72 Rdl.
Laugets Bestræbelser udadtil havde ikke undergaaet
store Forandringer, siden hans Fader deltog i Ledelsen;
som dengang var de to Punkter: To ldspørgsmaal og
Privilegiernes Hævdelse de alt overvejende.
Hvad nu Oppositionen mod Regeringens Toldpolitik
1 Laugsprotokol IV, fol. 366 b.
2 Laugsprotokol V, fol. 20 b.
87
\