BegravelsesskirkkeOgKirkegaardsforholdÆldreTid

1 2

BEGRAVELSESSKIKKE OG REGERINGSFORANSTALTNINGER

2. BEGRAVELSESFORORDN INGEN 1682

Det var saa langt fra, at den ulykkelige Krig mod Sverrig og Dan

marks Nederlag virkede hen imod at stække Tidens Lyst til Luksus

og Overdaadighed. Nu under Enevælden blev Prunk og Pragt først

ret sat i System. Ceremoni væsenet blomstrede som aldrig før, og Rang

sygen pressede den ene frem foran den anden.

Ogsaa paa Begravelsesvæsenets Omraade kom der nu nye Moder

op. En Tid lang var det saaledes Skik, at fornemme Begravelser skulde

foregaa om Aftenen ved Fakkelskin. Paa den Maade begravedes Grif-

lenfelds Hustru d. 13. Juni 1672 og Stadshauptmand Frederik Thure-

sen d. 16. Maj 1675. En samtidig tysk Forfatter fremhæver disse nat

lige Begravelser som særlig karakteristiske for København. Vinduerne

i de Gader, som Ligtoget skulde passere, var illuminerede, og Kisten

ledsagedes af Stanglygter.1) Men i det følgende Aarhundrede vendte

man atter tilbage til Begravelser i Dagslys. —Den fremtrædende Rolle,

som de sørgeklædte Kvinder tidligere havde spillet i Ligfølget, slog

over i den modsatte Yderlighed, at Kvinder aldeles ikke maatte vise

sig i Følget. Brugen af Ligvogne blev almindelig, og snart kom det

dertil, at ogsaa Følget blev befordret i Vogne, som af Sørgehuset stil

ledes til Disposition. Selv Ligbærerne kørte i to Kareter foran Lig

vognen, en Skik, der først afskaffedes i 1791, da det blev forordnet,

at Ligbærerne parvis skulde følge til Fods straks bag efter Ligvog

nen.2) Men fra den ældre Tids mere pragtfulde Begravelsesoptog le

ver endnu Mindet om Bedemændenes gemytlige Kommandoraab:

»Kør frem med Kareterne! Ligvognen er betalt«.3)

Men samtidig med, at den nye Enevælde gik i Spidsen med Hen

syn til Glimmer og Pragt, vaagede den nøje over, at ingen af Under-

saatterne tillod sig mere i den Retning, end der tilkom netop ham.

Ogsaa ved Begravelser var Ceremoniellet foreskrevet indtil de mind

ste Detailler, og Rangforordningen skulde ogsaa her nøje overholdes.

Grundlaget for Begravelsesvæsenet i hele Enevoldstiden var Kristian

V.s Forordning af 7. Nov. 1682.

*I 30 Paragraffer giver dette omfangsrige Aktstykke de mest ind-

gaaende Forskrifter for, hvad man maa og hvad man ikke maa fore

tage sig ved en Begravelse. At Ødselheden og Pragtsygen var steget

til en urimelig Højde, faar man et levende Indtryk af gennem For

ordningen. Men først og sidst viser den os, at vi nu befinder os i

Rangvæsenets blomstrende Tidsalder; thi hele Begravelsesreglemen-

tet er bygget over Kristian V.s Rangforordning.

Gehejmeraader, Grever, Friherrer og Ober-Charger maa lade deres