13 / 134
8
BEGRAVELSESSKIKKE OG REGERINGSFORANSTALTNINGER
det enhver, »at lade gøre og tilfly en ærlig Trækiste af Fyr eller Eg,
hvilket denne selv godt synes«. Efter den Tid har da nok Brugen af
Ligkister været almindelig i Danmark.
Ved Kisternes Indførelse mistede Baa ren , paa hvilken den døde
laa, tildækket af Ligklædet, sin egentlige Betydning. Dog gik den ikke
derfor straks af Brug; man satte Ligkisten oven paa Baaren, og Ligbæ
rerne løftede den som sædvanlig op paa deres Skuldre. Saaledes bort
bærer endnu S k ip p e r l ig bæ r e r l a u g e t i Kerteminde sine afdøde
Medlemmer. —Kun ganske undtagelsesvis blev den aldøde kø r t til
En Sømandsbegravelse i Kerteminde 1913.
Fotogr. af C. Møller.
sit sidste Hvilested. Den første Begravelse af denne Art, der kendes i
København, fandt Sted i 1566 og beskrives saaledes af et Øjenvidne:
»Blev salig Sidsel Niels Parsbjergs Lig begraven her i Byen idag og
fik en herlig Begravelse, og gik der fire Heste for Vognen, som Liget
stod i, og var de alle fire brune, og var Hestene klædt med sort En
gelsk hart ad ner til Jorden«.1) Ti Aar senere ivrer den kalundborg-
ske Beces ogsaa mod denne nye Skik. Den forbød dog ikke Anven
delse af selve Ligvognen, men derimod »den forgængelige Overflødig
hed« at behænge de Heste, som gik for Vognen, med det kostbare
sorte engelske Klæde. —Forbilledet for L igvognen , som den har
holdt sig helt op til vore Dage, var den Tids adelige Fruervogn med
dens fire Hjørnestolper, Himmel og Omhæng. Den var oprindelig kun
et Led i det prunkende Optog, og praktisk Betydning fik den først, da
Kirkegaarde blev indrettede uden for Byen.