BegravelsesskirkkeOgKirkegaardsforholdÆldreTid

BEGRAVELSESSKIKKE OG

REGERINGSFORANSTALTNINGER

1. REFORMAT IONSAARHUNDREDET

den katholske Middelalder ofredes kun lidet Udstyr paa Begravel

ser. Middelalderens Aandsretning var spiritualistisk: Mennesket

var først og fremmest en Sjæl og Legemet kun det underordnede. Den

bortfarne Sjæl kunde man hilse og hjælpe ved Ringning med Kirke

klokkerne, den saakaldte »Sjæleringning«, paa selve Dødsdagen. Men

det efterladte Legeme betragtedes som noget urent, der straks blev

overgivet til Kirkens Varetægt og hurtigst muligt skulde skaffes af

Vejen. Jordfæstelsen fandt derfor Sted ganske kort efter Dødsfaldet, i

Reglen allerede den næste Dag. I den ene Nat, Liget stod over Jor

den, holdtes en Vigilie eller Ligvagt over den døde; der brændte Lys

i Værelset, og en gejstlig Person og nogle af de nærmeste Slægtninge

vaagede derinde. Om noget stort Traktement kunde der ikke blive

Tale hverken ved Ligvagten eller ved Begravelsen den paafølgende

Dag; det vilde stride alt for meget mod Handlingens hele kirkelige

Præg, og desuden var Tiden for knap til at træffe de nødvendige For

beredelser. —Ligkister brugtes kun sjældent. I Almindelighed blev

den afdøde baaret til Graven liggende paa Baaren med et Ligklæde

over sig, men med Ansigtet ubedækket. Ligbærerne bar Baaren paa

deres Skuldre, og Bundstykket i Baaren fulgte med den døde i Graven.

Det hørte til de middelalderlige Broderskabers Pligter at bistaa

hverandre ved Dødsfald. Enhver skulde bortbæres af sine Stands

fæller —Laugsbrødre eller Gildesbrødre —, og ligeledes skulde disse

deltage i Vigilien hos den døde. Det hedder saaledes i de københavn

ske Skrædderes Laugsskraa fra 1275: »Naar Broder eller Søster bli

ver død, da skulde fire Brødre, som tilsiges, vaage over Liget om

Natten og alle Brødre følge Liget til Kirken, og skal ingen bortgaa,

førend Liget er jordet«.1) Og i en Skraa for det tyske Kompagni i Kø

benhavn 1382 paalægges det Oldermændene at udvælge otte af Bro

derskabet til at vaage over den døde og andre otte, som skal bære

ham til Kirken, og enhver Broder skal staa ved Graven, indtil Liget

er begravet. 2) —Sørgedragten var i den katholske Tid en Efterligning

af Munkenes og Nonnernes Dragt. Mændene gik i deres lange Kappe