BegravelsesskirkkeOgKirkegaardsforholdÆldreTid

BEGRAVELSESSKIKKE OG REGERINGSFORANSTALTNINGER

1 7

og skal der Træbund i den, kosler den 25 Mark. Men naar først det

hele bliver sat i System, og fornødne Pileplantager bliver anlagte, vil

dei kunne spaies Millioner. Han foreslaar, at liver Mand selv planter

Pil til sin og sin Families Ligkister. Ogsaa et andet Projekt har den

idérige Mand parat: at hvert Sogn anskaffer en smuk og god Kiste, i

hvilken alle Lig bæres til Graven indsyede i Paklærred. Paa Kirke-

gaarden tages de saaud af Kisten, inden de nedlægges i Jorden.1) Lig

bærerne var mindre glade for den nye Slags Kister. 1 1 8 1 6 maa Rege

ringen udstede et Reskript om, at Ligbærerlauget i Holbæk ikke kan

fritages for at bortbære Lig i Vidiekister.

Al den unyttige Luksus, der dreves ved Begravelser, udæskede

selvfølgelig ogsaa Holbergs Spot: »En stakkels Kone mister sin

Mand, som, jeg sætter, efterlader hende nogle Skillinger, som hun

ved borsynlighed kan leve af. Fornuften siger, hun skal conservere

dem; men Moden siger, hun skal give sin Mand en hæderlig Begra

velse. Det er at sige paa anden Dansk, hun skal udstaffere det døde

Legeme, betrække alle Vægge, Stole, Stuepiger, Kokkepiger, Ammer,

Kuske, Heste (med Tiden skal vel Skødehundene overtrækkes ogsaa),

med eet Ord, hun skal gøre saadan en hæderlig Begravelse, at hun

har intet tilbage at føre et hæderligt Levned med«.2)

Forordningen af 1682 slog ogsaa B edemand s in s t i tu t ion en fast.

Navnet lorekommer dog tidligere. I en Forordning om Begravelse

under Pesten i 1652 tales om »Bedemanden eller de, som sligt bestil

ler«, og i 1656 nævnes baade Bedemand og Bedekone. Man har op

rindelig kunnet benytte, hvem man vilde til denne Forretning; men i

1670 blev det bestemt, at Bedemændene skulde beskikkes af Magi

straten, og i Forordningen 1682 fremtræder de med Privilegium. Det

hedder i Forordningens § 11 : »Til at bede til at følge Lig

Købstæ

derne skal bruges to Personer i det højeste, af dennem som Magista

ten dertil forordner, hvilke og skal betjene alle og enhver uden^ For

skel og nyde for deres Umage for hver Lig, de beder til at følge, en

Rigsdaler, og hvis som forefalder at bestille, skal ved dennem og

ingen anden Marskalk forrettes«. I de følgende Aar beskikkedes en

hel Del Bedemænd i København, og i 1705 var der blevet saa mange

af dem, at de for deres slette Nærings Skyld androg om, at deres Tal

maatte blive formindsket. Det bestemtes da, at ingen flere skulde be

skikkes, før end Antallet var gaaet ned til

. I 1748 formindskedes det

yderligere til 5, og hver af dem fik nu tildelt et vist Distrikt med For

bud imod at gøre de andre Indpas. Foruden disse 5 Stadsbedemænd

var der særlige Bedemænd for Hofetaten, Admiralitetet og Universi

tetet. Bedemændene ejede i Fællesskab Ligvogne, Ligklæder og an