23 / 134
BEGRAVELSESSKIKKE OG REGERINGSFORANSTALTNINGER
dre Effekter, og enhver ny ansat Bedemand maatte betale et bestemt
Indskud for at blive Interessent i Selskabet.
Efter Forordningen af 1682 var man pligtig til at benytte Bede
mand i de Tilfælde, hvor Ligklæde brugtes; thi ingen anden end
Bedemanden var berettiget til at lægge dette Klæde paa og altei tage
det af. I 1810 forsøgte kancelliet at faa Benyttelsen af Bedemænd
gjort obligatorisk ved alle Begravelser, dog saaledes at de skulde be-
Bedemand og Ligbaare.
Fotogr. af C. Møller i Kerteminde 1913.
tjene de fattige uden Betaling. Som Motivering heraf fremførte Kan
celliet, at Bedemændene skulde holde Orden, paase Lovenes Overhol
delse og sørge for, at intet Lig blev for tidligt begravet. Men Forslaget
fandt ingen Tilslutning. Kirkepatronaterne mente, at Politiet nok lige
som hidtil kunde holde Orden ved Begravelser, og med Hensyn til
de skindøde skrev Patronatet for Holmens Kirke: At ikke Folk be
graves levende, er en vigtigere Genstand; men til at bedømme dette
vilde en Læge nok være mere skikket end Bedemanden. I 1818 blev
Bedemændenes Privilegium dog udvidet saaledes, at de skulde bru
ges i alle Tilfælde, undtagen naar den allerringeste Ligvogn be
nyttedes.