180 / 294
S t . A n n e H o s p i t a l
173
D en n e O rd n in g ty d e r p a a , a t det jævnlig kn eb fo r C lau s D enn e a t skaffe
d e fo rn ø d n e M id ler til H ospitalets D rift, og d ette bekræ ftes a f de U d talelser,
som frem kom fo r et
3 2 M a n d s N æ v n ,
som 22. N ov em b er 1528 efter Borgm estre
og R a a d s B efaling undersøg te d et københavnske St. A nn e H o spitals T ilstand .
D e 32 Borgere gik til H o sp italet fo r a t hø re og fo rstaa de Syge og Fattiges
Brøst og Begæ ring. E fte r a t de h av d e vist C laus D enn e u d en fo r D ø ren , fo r
p lig ted e de de Syge og F a ttig e ved deres H elgens E d a t svare san d fæ rd ig t p a a
de følgende Spørgsm aal.
D en T id , d a C lau s h av d e Gods og R igdomm e, v a r h a n velædelig og fo r
sta nd ig til a t tra k te re de Syge og F a ttig e rettelig ? D ertil svarede de, a t h a n
h o ld t d en T id saa æ rligt og tilbø rlig t et H o spital, som d er k u n d e findes i D a n
m a rk , m ed god K o st og ren e Senge og en fo rstand ig Legemes Salve og Læge
dom , de Syge til H jæ lp og Husvalelse a f de onde Pokker og an d en G ud s Plage.
O g n u , siden H o sp italet blev sa a fo rarm et, „spises“ vi ikke væ rre end af h an s
egen G ry d e og T ø n d e. K om m er der nogen fersk R e t, som ikke k an slaa til
overalt, d a fa a r vi den, og h a n u n dvæ rer selv. N u h a r dog C lau s tit og
ofte op sagt H o sp italet, vil I d a in d i Helliggeistes eller i St. Jø rg e n ? V i h a r
C lauses Brev p a a v o rt Livs B rød, h a n bliver ald rig fri eller løs fra os. T il H ellig
geistes g a a r vi gerne fo r G ud s Skyld p a a d et V ilkaar, a t vi bliver samm en
m ed v o r F o rsta n d e r og n y d e r vore Privilegier u n d e r Borgm estre og R a a d s S ta d
fæstelse. T il St. Jø rg en vil vi a ld r ig ; hellere lad er vi os føre u d a t sænkes i
S tran d en . H e r ligger en spedalsk K v ind e i tre A ar. V i k an aldrig tving e h end e
til St. Jø rg en . V i er 27 fo ru d en de K arle og K v ind er, som gø r os daglig T je
neste. O g vi er ligesaa m a ng e i A ahu s og end flere, indgivne h er saavel som
der, og lid er d er n u d en største A rm od , deres L iv k an taale. S aa er vi til H obe
komm en form edelst kongelige og R igens R a a d s Privilegier og Stadfæstelse, og
vi h a r C lauses Brev, a t h a n h a r fo rp lig tet sig og sine E fterkomm ere til a t fo r
sørge os fo r v o r L ivstid. V il h a n d erim od overgive os og besvige os, d a vil vi
kæ re det fo r G ud , D omm ere og D an n em æ n d . K a n vi ikke selv g aa og tale for
os, d a vil vi fa a vore V e n n e r og F ræ n d e r dertil.
D erefter ind k ald te N æ v n et C laus D enn e og b a d h am om a t stille de Syge
og F a ttig e tilfreds igen. M a a tte h a n love a t væ re deres T je n e r til sin D ødsstund,
og d erm ed blev C laus og de Syge og F a ttig e saa forligt, a t h a n m ed d et aller-
snareste skulde føre dette H o sp ital og Helliggeisthus i A ahu s p a a en P la n m ed
Syge og Sund e og alle T ilbehø ring e. Skulde de e n d d a adspredes form edelst
V erd en s A rm od saalænge, ind til den V ildfarelse, som n u hersker, fo rd eler sig
noget, saa skal C laus nyde og b ru g e G u d og D an n em æ n d til H jæ lp og sende os
(d . v. s. de Syge og F a ttig e ) til H ob e igen m ed vore P rivilegier p a a en P lan ,
saa vi m ed h am og h a n m ed os k an blive til H o b e til vo r D ød sstund . S aa lagde