184 / 294
S t . C l a r e K l o s t e r
177
fa n d te s de overo rd en tlig svære K am p e sten sfu n d am en ter fo r den
ø s tlig e F lø j
og
fo r d en østlige H alv d e l af N o rd flø jen . De strak te sig lige til O pførelsestidens
Jo rd lin ie, om tr. i K ote, 3,70 m ; selve M u ren e v a r n e d b ru d t, m en de talrig e
rød e M u rsten , som la a sp red te i K lostrets N edrivningslag, v a r af typisk m idd el
ald erlig t P ræ g , af uslemm et L er og m aalte om tren t 29 cm X 14 cm X 8 cm.
K om p lek set m a alte 37 m i y d re Læ ngd e fra N o rd til Syd, Læ ngd en fra Ø st
til V est blev ikke fu ldstæ nd ig frilag t, m en h a r fo rm en tlig væ ret om tren t lige
Ø stflø jen s B redde v a r 7,5 m , dens L angm u res F u n d am e n te r v a r ind til 1,60
m tykkere, og den v a r v ed T væ rvæ gge delt i 7— 8 m in d re R um .
K irk en v a r om tren t 10,0 m b red i K o ret, i hvilket der laa et svæ rt, firk an te t
K am p e ste n sfu n d am e n t fo r A ltret. K o rgavlen v a r retlin et og i F lug t m ed Ø st-
fag ad en . K irkeskibets B redde v a r 12,0 m, nogle M u re i K rog en m ellem Ø st-
og N o rd flø jen , parallele m ed K irkens Sydm ur i 5,6 m A fstand k an tyd e p a a , a t
der h a r væ re t en K o rsgang langs K irkens Sydside, m en Fo rho ld ene k u nd e ikke
fu ld t klarlægges ved U d g rav n in g en , som ikke v ar tilstrækkelig om fa ttend e. K o r
gav len saavel som K irken s N o rdm u r v a r forsynet m ed Stræbepiller, et sikkert
T e g n p a a , a t K irk en h a r væ re t hvæ lvet. K irk en synes a t have h a ft om tren t
samm e Størrelse som d en m iddelalderlige St. Peders K irke. D en h a r, efter de
æ ldste P rosp ek ter af Byen a t dømm e, h a ft K am gavle og et lille R y ttersp ir p a a
T a g e t fo r K lokkerne, m en in te t T a a rn .
M ellem to af S træ bep illerne p a a N o rdm u ren v a r i senere T id opm u ret
et lille K ap el, hvis spinkle M ursten sm u re hvilede p a a den d atid ig e Jo rd ov ei-
flad e u d e n sæ rligt F u n d am e n t. V ed Sydenden af Ø stflø jen la a F u n d am e n t
rester af nogle T ilbygning er. D e v a r kun delvis bevarede, og d et v a r ikke k lart,
om de tilh ø rte det oprindelige K loster, eller om de muligvis stamm ede fra den
P eriod e, d a Bygningerne tje n te som kongelig M øn terg aard . D e v a r dog rim e
ligvis m idd elald erlige. U sikker er ogsaa Byggetiden fo r to selvstændige
S m a a -
b y g n in g e r ,
hvis re t svære F u n d am e n te r fand tes henholdsvis tæ t øst fo r Ø stflø jen
og n o rd fo r K irken . Læ ng ere øst fo r K lostret laa der yderligere to næ sten k v a
dratisk e K rid tste n sfu n d am e n te r fo r to
S m a a h u s e ,
som m aalte
3,4
m
X 3,4 m.
D e h av d e M urstensgulve i K o te 2,95 m , dg p a a disse kund e m a n e n d n u se
Sporene af de a fb ru d te en Stens og h alv a nd en Stens Y d erm ure og af to sm aa,
b u ed e O pm u rin g e r i H jø rn e rn e , som g jo rde In d try k af a t have tilh ø rt nog e
sm aa Sm edeesser; a n d re Spor tyd ed e p a a Blæsebælg og Am bolt. D e stamm ed e
utvivlsom t fra T id e n efter R efo rm ation en , d a K lostret blev b en y ttet som
ønt.
D en K lo stret om givende G ru n d v a r delt af to
H e g n s m u r e ,
den ene fra K lostrets
Ø stflø j m od Ø st, den an d en no rdøst for K irk en m ed R e tn in g
or - y , e
saa stor.
v a r næ p p e m iddelalderlige.
12
K øbenhavns H istorie
Bd. II