24 / 294
D e t g e n o p f ø r t e K ø b e n h a v n s H u s
15
Fig.
13
.
Snit gennem Slottets Vold. Skraaningen ses som en sort Stribe over Leret.
viser det sig, at Ydermuren endnu paa den Tid havde bevaret Tindemurens
Vægtergang
i
Riddersalen
og i
Raadstuefløjen
mod Øst og i
Drabantsals-, Kirke-
og
Køkkenfløjen
mod Sydvest og Vest. Vægtergangens Gulv ligger omtrent 8,0
m over Daglig Vande, og dersom den ikke er forhøjet i Tidens Løb, har Slottets
Tindemur altsaa haft en Højde paa omtr. 10,0 m.
Paa Lerbakkens øverste Flade laa
Slottet.
Det var ikke som Absalons Borg
et fritliggende Palatium med tilhørende halvtags Udhusbygninger spredt langs
Ringmuren, men bestod af et
sammenbygget Komplex,
omsluttende
Slotsgaar-
den.
Bygningernes
Hovedmure
var funderede paa den
faste Bund
og ført op
igennem Lerfylden paa svære Fundamenter af raa Kampesten, lagt i Lermørtel,
og der var kun meget lidt af Absalonsborgen, som blev benyttet i det nye
Anlæg. Dette kan nu kun paavises ved det gamle
vestre Taar ns
Vestside og
ved en kort Strækning af Ringmuren, som blev sammenbygget med Slotsbyg
ningernes Ydermure.
Vestre
eller
bagerste Taarn,
som i 1369 blev nedrevet omtrent til Kampe
stensfundamentet, blev nu genopført, men
Sidemurene
fik
Fortandinger,
saaledes
at de kunde sammenbygges med Slottets Ydermure.
Paa Slottets
Nordvestside
ligger Resterne af en større
Bygning;
dens Gavl