27 / 294
18
D e t g e n o p f ø r t e K ø b e n h a v n s H u s
har sikkert stedse rummet Slottets
R iddersa l
Tegningerne fra 1707 viser, at
den har haft en
hvælvet Kæ lder
og
to Etager.
Syd for vestre eller bagerste Taarn ligger der et til Riddersalsfløjen svarende
Fundament af en omtr. 10,0 m bred
Bygning
med Façade mod Sydvest; dens
Mure og Fundamenter er for største Delen fjærnede ned til Kote 1,6, Niveauet
af Absalonsborgens Gaardsplads. Dens Ydermure har som ved Riddersalen dan
net en Tangent til den gamle Ringmur, hvis Murværk længst mod Øst er bevaret
som Del af den. Paa dette Sted staar der indenfor den en
Blok
af en 1,4 m
tyk
Teglstensmur,
fuget paa Ydersiden. Dens Anvendelse er ligesom Brugen
af det 0,7—0,9 m brede Mellemrum mellem de to Mure endnu uklar. Indenfor
Bygningen findes iøvrigt Rester af to 0,50 m tykke Teglstens Skillerumsmure,
Bygningen har utvivlsomt bl. a. rummet
Slotskapellet.
Mellem Riddersalen og Kapellet laa en uregelmæssigt formet Bygning, hvis
Yderfaçade strakte sig over Vestsiden af vestre Taarn. Paa begge Sider af
Taarnet stod Ydermurens Kampestensfundamenter i Lerfylden helt op til Kote
3,6 og ovenpaa dem de nederste Skifter af Murstensmurværket. Syd for Taarnet
laa denne
Ydermur
paa en Strækning
væltet
ned ad Voldskraamngen, hvilket
formentlig er sket, da denne Fløj blev ombygget i den første Halvdel af det
16. Aarhundrede. Gaardfaçaden har strakt sig mellem Riddersalsfløjens og K a
pelfløjens Gaardhjømer, men af dens Kampestensfundament er der ikke meget
bevaret. Det meste synes at være styrtet ned, da Slottets
yngste Brønd,
den som
hidtil almindelig kaldtes Absalons, blev gravet. Denne Nedstyrtning viser, at
denne Brønd er yngre end det efter 1369 genopførte Slot,
og den er rimeligvis
fra den sidste Halvdel af det 16. Aarhundrede.
Denne Fløj, hvis eneste Kælderrum var det lille Rum indeni vestre Taarn,
var sikkert fra første Færd, ligesom senere, Slottets
Køkkenfløj.
Absalonsborgens gamle Brønd blev, som Udgravningen har vist, ikke taget
i Brug efter 1369. Derimod fandt man i Slotsgaardens Midte en stor
Træ
brønd
omtrent 1,8 m i Kvadrat, som utvivlsomt har været Slottets Brønd, indtil
den førnævnte yngste Brønd blev gravet og sat med Kampesten. Træbrønden
kunde ikke bevares paa sin Plads, idet den laa i det
nuværende Slotstaarns
Fundament.
Paa Slottets Østside laa dets store Hovedtaarn,
Blaa Taarn.
Dets Udstræk
ning, 15,0 m X 14,7 m, kendes fra Opmaalingen i 1707. Det viste sig ved
Udgravningen, at en stor Del af Fundamentet er bevaret, men dog ikke saa
meget, at man overalt kunde følge Taarnets ydre Kontur.
Her er Nedbrydningslagene bleven fjærnede, inden Taarnets Grundsten
blev lagt, og derefter er en Murrest, som endnu stod tilbage af Absalons Pa-
latium, bleven væltet. Den ligger nu, som den faldt, underst i Blaa Taarns