KøbenhavnsHistorieOgTopografi

D e t g e n o p f ø r t e K ø b e n h a v n s H u s

Fundament. Mod Nord har der været en blød Plet i Grunden, thi i Funda

mentets nordøstlige Hjørne er der hen over Jordoverfladen lagt et Lag af

spinkle

Bøgestammer under Grundstenene,

som ligger Lag paa Lag til Kote 2,0,

hvor Taarnets Murstensmurværk begynder. Murværket er aftrappet indefter i

et nederste Kælderrum, men selve dette Rum har næppe nogensinde været

brugt; over det hele har Kælderfængslets Trægulv ligget.

Mod Øst støder Blaa Taarns Murværk, som før nævnt, op til en endnu

staaende Del af

Tindemuren

langs Gravkanten. Men Tindemuren er nu ikke

bevaret i saa stor Højde som Taarnet, og man kan tydelig se, at Taarnets

Murværk er bleven udstøbt mod Muren.

I denne østlige Del af Slottet finder man i

Christian 1 1 1 .s Konge fløj

Spor

af Fundamentet for Ydermuren i den Fløj, som vel oprindelig rummede

Slots

høvedsmandens B o lig ;

den har ligesom Kirkefløjen og Riddersalsfløjen om

trent været bygget som en Tangent til Absalons Ringmur ; denne Fløjs

Inder-

mur

har, ligesom de andre Bygningers, staaet inde i Slotsgaarden. Ogsaa af

den lille, siden saakaldte

Raadstuefløj

nord for Blaa Taarn var der svage

Fundamentrester af

Ydermuren.

Mellem Kongefløj og Kirkefløj laa i det senere Slot

Drabantfløjen.

saadan Fløj maa ogsaa have været føjet ind i Slottet efter 1369, men dens

Fundamenter er forsvundne ved Christiansborgs Anlæg. Det samme gælder om

den lille Portfløj med Porten mellem Kongefløjen og Blaa Taarn.

Alle Slottets Fløje har staaet med

Voldskraaningen hældende

fra dens

Ydermure ned mod Tindemuren langs Slotsgraven. Alene Blaa Taarn sprang

frem paa Skraaningen foran de øvrige Bygninger og var, som nævnt, sammen

bygget med Tindemuren. En stiliseret Fremstilling af dette Slot findes paa

Byens Segl

fra 1417 .

I denne Skikkelse har Slottet næppe staaet synderlig længe, thi Muld- og

Affaldslaget paa Skraaningen er ikke meget kraftigt og rummer kun Stentøjs-

skaar fra Tiden omkring 1400.

3. K Ø B E N H A V N S S L O T U N D E R K O N G E M A G T E N

Det fremgik tydeligt ved Udgravningerne paa Christiansborg, at

R idder

salsfløjen

er bleven underkastet en

Ombygning,

idet den nordlige Langmur

er bleven nedrevet og erstattet med en ny ved at forhøje den lave ydre Tinde

mur, som stod langs Voldfoden. Derved blev det muligt at udvide Bygningen

til den dobbelte Bredde. Der blev Plads til

Køkkenanlæg

Forraads-

rum

i Stueetagen, og paa Salen blev der dannet et stort trapezformet