KøbenhavnsHistorieOgTopografi_II

31 / 294

22 K ø b e n h a v n s S l o t u n d e r K o n g e m a g t e n
foretaget store Nybygningsarbejder, og af mindre Istandsættelsesarbejder kendes
kun Bislagsstenene ved Foden af Riddersalstrappen, som stod her til Slottets
sidste Tid, og som endnu findes i Nationalmuseet. Det ene af disse, som
bærer Aarstallet 1503, viser indenfor en gothisk Ramme et siddende Billede af
Kong Hans med Krone, Scepter og Rigsæble ovenover et Skjold med Umons-
vaabnet. Dets Stil peger paa Adam von Duren som dets Mester.2) Man skulde
tænke sig, at dets Pendant havde fremstillet Dronning Christine, men dersom
et saadant Billede har eksisteret, maa det af ukendte Aarsager være bleven
ødelagt og erstattet med et andet, som viser en kronet Dronnmgeskikkelse med
Scepter, utvivlsomt fremstillende Christiern I I ’s Dronning Elisabet, men hendes
Vaabenskjold staar ufuldendt; det maa i Følge Sagens Natur være yngre end
Brylluppet, altsaa været opsat efter 1 5 1 5 , rimeligvis under de af Christiern II
foretagne Ombygningsarbejder paa Slottet.
Der findes forskellige Dokumenter og et Par Kunstværker, som vidner om,
at Christiern I I har ladet udføre Arbejder paa Københavns Slot. Nøjagtig
tidfæstes kan de ikke. Arbejder af blivende Art kan bl. a. være udført ve
Kroningen i 1 5 1 4 og ved Prins Dans’ Daab i 1 5 18 , men forskellige Doku­
menter tyder paa, at de navnlig samler sig om Tiden efter Kongens Uden­
landsrejse i 1 52 1 .
Der er fra denne Tid Oplysninger i Regnskaberne om, at Kongen antog
Haandværkere af snart sagt alle Fag i Nederlandene og sendte dem hjem.
Der foreligger endvidere et Brev fra en Bygmester M ichiel Heynnch van Haer-
lem til Kongen, som er dateret 10. Juni 1 52 1 . Michiel van Haerlem tilbyder
at sætte et treetages ottekantet Spir paa det firkantede Bagertaarn paa Køben­
havns Slot. Han mener, at det vil pryde Gaarden, idet det er Hovedudsigten,
naar man kommer ind i denne. Det ligger paa den gamle Side af Gaarden,
hvor Køkkenet, Bryggerset og Bagerset findes, og det er sagt ham, at Taarnet
er stærkt nok funderet til, at det kan bære Spiret. Det er, med andre Ord, det
firkantede Taarn, hvis Underdel endnu er bevaret i Borgruinerne, og som
stammer fra Borgens absaloniske Anlæg.
Michiel van Haerlem foreslaar ogsaa forskellige Arbejder, der kan udføres
i S lo tsk a p ellet, nemlig først et Pulpitur med tilhørende Dør ved Sydsiden for
Tjenerskabet, som skulde opsættes paa Kapellet under Dronningens Pulpitur,
hvorved man skulde faa bedre Resonansforhold og endvidere et 6 Fods eller
et 8 Fods Orgel ved Koret og Prædikestolen. Om disse Forslag er bleven
taget til Følge, vides dog ikke.
I de samme Aar er ogsaa Altertavlen i Kapellet bleven fornyet, idet der
blev opsat en gothisk Altertavle af Snitværk med sammenklappelige Fløje. Tavlen
9) D ansk biogr. Lex. V I p. 157.