33 / 294
2 4
K ø b e n h a v n s S l o t u n d e r K o n g e m a g t e n
Profeter, varslende om Herrens Komme. Feltet ovenover viser den korsfæstede
Kristus mellem de to Røvere p a a Golgatha, og ved Korsets Fod M aria og
Apostlen Johannes, omgivet af romerske Soldater. I Stam træets Rankeslyng
langs Feltets Sider ses Kristi Stamfædre, og øverst p a a en gotisk T rone sidder
Jom fru M aria med Kristus Barnet pa a sit Skød. De andre Felter viser Billeder
af den hellige Historie i tilsvarende Udstyr. Den lukkede Tavles Ydersider
bæ rer tre Malerier, det m idterste fremstillende Pave Gregors Messemirakel,
medens Fløjbilleder viser Brylluppet i K an a og Nadverens Indstiftelse.
Snitværkstavlens hele O rnam en tik er strengt og fast gennemført, og dens
Komposition er afvekslende og ypperligt behersket. Skønt mange af Figurerne
er haandværksmæssigt udført, viser de bedste dog en beundringsværdig plastisk
Sikkerhed i dens Karakteristik. Tavlens malede Yderside er maaske mere jævn
Kunst, men Billederne gør k lart Rede for Perspektiverne i de fremstillede L and
skaber og er dog i alt Fald en smuk Genklang af det samtidige nederlandske
Landskabsmaleri.10)
I 1728 skænkede Kong
Frederik I V Altertavlen
til
Viborg Søndre Sogns
Kirke,
hvor den endnu findes.
Det omfangsrige Arbejde i Slotskapellet og Forslaget til Ombygningen af
det bagerste T a a rn gør det sandsynligt, at and re Arbejder p a a disse Steder,
som kun kendes fra Udgravningerne af Ruinerne og fra de Opmaalingsteg-
ninger, som Kong Frederik IV lod udføre i 1707, m aa henføres til Christiern
IF s T id.
D a Slottet blev genopbygget efter Ødelæggelsen i 1369, havde det
to For
svars-Ringmure,
en
langs Slotsgraven
ved Foden af den ved Kunst opfyldte
Slotsbanke og en paa
Bankens øverste Rand,
som tillige dannede Yderfaçaden
for Slottets Bygninger. E fterhaanden som Bygningerne blev for snævre, blev
Skraaningerne mellem de to M ure opfyldt med Jord, som blev lagt op mod
den yderste R ingm u r indtil Slotsgaardens Niveau, og den indre R ingm u r blev
nedrevet, saaledes a t
Slotsbygningernes Yderfaçade kunde opbygges
p a a den
ydre R ingmur.
Først skete dette i
Christoffer af Bayerns
Dage med den no rd
lige Del af Slottet fra
Blaataarn
over
Raadstuefløjen og Riddersalsfløjen
til
det
bagerste Taarn.
Men ogsaa den sydlige Halvdel af Slottet,
Køkkenfløjen,
Kirke fløjen, Drabantfløjen
og
Konge fløjen
blev udvidet p a a samme Maade,
og det er dette Arbejde, som senest m aa være gjort p a a den T id , da
Christiern
I I
beskæftigede sig med det bagerste T a a rn og Slotskapellet.
Ved Udgravningen af Ruinerne blev det paavist, at den gamle indre R ing
m ur tæ t syd for bagerste T a a rn laa omstyrtet ned ad Voldskraaningen, og
10) F. Beckett. Altertavler i Danm. fra den senere Middelalder PI. for X I I I X IX . F. Beckett.
Danm. Kunst II p.
239
. P. Linde. Vor gamle Hovedstad p.
82
.