S_DetGamleKøbenhavn

LLE vi, der til daglig færdes i København, ser jo kun Byen

l i Brudstykker. Det kan ikke være anderledes. Vor Ger

ning medfører, at vi — Aar ud og Aar ind — mest færdes i sam

me Kvarterer og ad faste Ruter; Byen udenom kender vi ofte

kun daarligt. Men selv inden for de Partier, der er vor daglige

Verden, opfatter vi kun Bybilledet pletvis. Det er ikke nødven

digt nøjere at forklare Grunden hertil. Københavneren, der

daglig haster til og fra sit Arbejde, maa jo blive nærsynet. Hans

Evne til at fastholde Ind tryk svækkes, naar samme Billeder

stadig føres forbi hans Øjne. Selv naar han gaar, bevæger han

sig som paa Skinner — i jævn Fart, mekanisk ledet frem mod

det kendte Maal. Han lader Husenes Fagader bag sig som to

smalle Billedbaand, der glider ham forbi. Blikket hæves ikke,

han gaar i et langt lavt Rum. Første Sal eksisterer kun sjældent,