S_DetGamleKøbenhavn

Naar vi i vore Dage gaar i hin Tids Kvarterer, der lykke

ligvis for en stor Del er velbevarede, føler vi nok et dvælende

Behag derved. Der er en Fred, en kvægende Tysthed i disse

Gadebilleder, der gør os godt. Vi gør os ikke Regnskab for

Detaljer, vi hverken maaler eller vurderer, naar vi gaar vor

Gang, men vi sanser en Atmosfære af Tryghed. Det forbeholdne

i Husenes Udtryk beroliger os, Blikket glider uan tastet hen

over Fagaderne, ingen Afsløringer forulemper Passanten, han

skaanes for Insulter og Skraal. Og alle de graa og graahvide

Toner dulmer Synet og maaske ogsaa Sindet som den fugtige

Regnvejrstaage.

Frederik VI’s graa København er jo rigtignok meget bor

gerligt og lavmælt — som vi alle er det. Deraf vor Hjemfølelse

i dets Gader. Napoleonstidens heroiske Stil, den store Gestus

har kun sjælden faaet Raaderum herhjemme. Inde paa Akade

miet tegnede Bygmestrene ganske vist ideale Pro jek ter af

umaadeligt Omfang. Dengang, i Embedsvældets Tid, var den

offentlige Civilbygning Arkitektens kæreste Opgave. Den gav

bedre Lejlighed til paa Papiret at fantasere over Oldtidens

mægtige Bygningsværker. Ruinerne inspirerer — A rkitekten

kan genopbygge uden Hemninger.

I det nye København, der rejser sig efter 1795, findes kun

én Bygningsgruppe, der er monumental i den omtalte Forstand.

Det er det gamle Raad- og Domhus paa Nytorv i Forbindelse

med Arrestbygningen. Ud mod Torvet, i Domhusets Tempel-

fagade, hersker „klassisk“ Ro, men i den snævre Slutterigade

mellem Rettens Hus og Fængslet gør de dunkle K ræ fter sig

frie.

Københavns gamle Raadhus, der laa mellem Gammel- og