Københavns Hverdag er maaske den allervigtigste Oplevelse.
Den skærper baade Kærligheden til Hovedstaden og Indsigten
i dens Rigdom. Den haarde og gjaldende Munterhed ved et
Hjørne paa Vesterbro faar H jertet til at hoppe, man opdager
Skilte med Kulører og graa Gavle, en Stump Gardin ud ad et
Vindue — og finder alting smukt. En Række sukrede Villaer
med artige Haver i Sundbyerne har en bedaarende Tristhed,
Middelstandens noble Søndagstone. Fabriksgadernes barske
Heroisme under Brandgavle og vældige Skorstene. Diplomat
kvarterets n o l i me t a n g e r e , ingen Butiker, kun et enkelt
„fransk S trygeri“ i Kælderen. Frihavnen — den har en Slags
Eksterritorialitetsret og mærkes deraf, baade dens Huse og
Mennesker. Thorvald Bindesbølls „Restaurant Capella“ ligger
som et Raadhus Østen for Solen og Vesten for Maanen. Pakhuse
er altid løfterige og ofte smukke, K raner uimodstaaelige. Og
samtlige Mennesker derude synes a t være paa Træk. Som alle
historieløse Steder er dette Omraade fuldt af Optimisme.
Det er vist — vil man rigtig se K ø b e n h a v n er det ikke
nok at bruge Øjnene og Hjernen, man maa fatte den med hele
Kroppen.