37 / 133
D
EN P a r t af København, der blev genopbygget efter den
store Ildebrand 1795, er en meget renlig og regelret By.
Gaderne blev mere rummeligt tilskaarne, nogle nye Pladser
opstod og alle Gadehjørner skulde „brækkes“ eller afrundes.
Selve de nye Huse blev gerne større eller rejste sig højere. Skul
der ved Skulder samler de sig til regulære Gadevægge. Ogsaa
Fagaderne blev udrensede, meget simpelt leddélte og indbyr
des sammenbundne med flugtende Gesimser og Vinduesræk
ker. Saaledes var i det mindste Idealet — de akademiske Arki
tek ters Ideal. Thi det blev Kunstakademiets Bygningsskole og
dens Lærere, der gav Tonen an. Arkitekter og Murermestre
bøjede sig villigt under Disciplinen. Aldrig, hverken før eller
senere, har det borgerlige Husbyggeri i København arbejdet
i saa sikker en Takt og hævdet sig med saa fornem en Ro som i
de første Tiaar efter 1800.
33