60 / 133
ders Sandøe Ørsted ind i Ejendommen Nr. 22, hvor han levede
og studerede til 1813. Stundom kikkede han over til Farver
enken, der var hans Faster. Sidstnævnte Aar fulgte en tredje
genial Yngling Trop ind i Vestergade: Skuespilleren Michael
Rosing slog sig ned i Nr. 10 (nu moderne). Saaledes oplevede
den bestandig borgerlige Færdselsaare et poetisk Foraar just
efter sin arkitektoniske Genopstandelse.
De fine Forhuse maatte gerne agere uvidende om de duft
rige Kælderbutiker og om de vidtløftige Baggaardes Vrimmel
af Dyr og drøje Mennesker. I Romantismens og Restaurationens
Tid blev mere end én „Sal“ den noble Bolig for Folk af Stand.
To aldrende Skønhedsdyrkere, der havde naaet Berømmelsen
og havde erhvervet sig Bourgeois’ens Tilbøjeligheder, flyttede
ind i den meget lebendige Vestergade. 1836 vendte Oehlenschlå-
ger tilbage til sin Ungdoms kendte Strøg og førte Hus gennem
fem Aar i Nr. 10, hvor Rosing tidligere havde boet.
Og da P. O. Brøndsted, den første Verdensmand i dansk
Arkæologi, 1832 var kommet hjem til Danmark efter mange
Aars Rejser i det lærde og elegante Europa og nu blev bundet
til København ved sin Udnævnelse til Direktør for den kgl.
Mønt- og Medaljesamling og Professor ved Universitetet i klas
sisk Filologi, fandt han en passende Lejlighed i Vestergade 7.
Den forvænte Gehejme-Legationsraad havde gode Ting i sine
Stuer bag den kølige Empire-Façade. Antike Vaser har vel teg
net deres strenge Silhuetter mod Væggenes pompejanske Rødt
eller Blaat, udsøgte Bronzer har fanget Blikket. Skjaldens tarve
lige Kammer, i hvilket „Guldhornene“ blev hamret ud, og Epiku
ræerens Salon, i hvilken Medaljer og Kaméer blev beundret
— det er to kostelige Interiører i Frederik VI’s Vestergade. De