Previous Page  56 / 133 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 56 / 133 Next Page
Page Background

sit Skema og sin klassiske Dyd. Den skarpt profilerede Dæk­

plade hviler paa Knægte (Konsoller), der krummer sig som de

hulslebne „Knæ“ i spantbyggede Skibe; Formen er mærket af

det gode Haandværk, Knægten er gjort i ét, Stenpladen med

dens Klods ovenpaa hviler trygt. Det antike Triglyfmotiv, der

er skaaret ind i Krumfladen, viser os saa smukt, hvorledes Klas­

sicismen ogsaa her forstod at gøre sig det hjemligt.

Og den udskaarne Portfløj er et Pragtstykke i den fuld­

vægtige L o u i s - S e i z e .

Lad os aabne en af de tunge Porte, der giver Adgang til

Gaardene bag Vestergades Façader. Vi har tvunget den op og

gaar nu i en kort Tunnel, boret gennem Huset (Nr. 4, G a r v e r-

g a ar den) . En Afvisersten staar Vagt i hvert af Portrummets

fire Hjørner, de skal beskytte saarbare Kanter mod Vognhjul,

men vi føler dem ogsaa som bastante Mærkepæle: herfra og

dertil gaar Rummet; skønt kun en Passage har det ogsaa sin

egen Ret. Klassicismen ynder at slaa fast og at sætte Grænser.

Fra Portens bløde Mørke træder vi ud i et nyt Lys og bemær­

ker i det, at Husets glatte Façade svarer til Bygningsblokke,

der er stillet sammen: et Forhus og et Sidehus. De véd det?

Utvivlsomt. Det gælder blot om at lade denne Kendsgerning

blive en Slags Oplevelse. Kubismens Malere — en Rude, en

Scharff — har lært os at fatte Skønheden i de rene Legemer,

— et Hus paa Bornholm, et Fyrretræ i Tisvilde. Massivet er

skrællet rent, Farven og Lyset og Skyggen forklarer det. Alle­

rede Eckersberg, Klassicismens Lærefader hos os, saa Tingenes

rene Kerne, han havde renset sit Syn og fattede gerne det væ­

sentlige. Ogsaa Arkitekterne i hans Tid gik ud fra en ren og

simpel Erkendelse af Husenes plastiske Helhed.

52