54 / 133
luvslidte Mure „over Gaarden“ gik videre, om end det hele paa
et lidt højere Plan end tilforn.
Klassicismen i København var jo en meget renlivet Stil
og særdeles stærk. Den raader ikke over mange Enkeltformer,
men det er utroligt, hvor meget den faar ud af dem. De samme
Motiver anvendes til Stadighed, og dog synes de at bevare den
første Prægnings Friskhed. Man forstaar Aarsagen: hver De
talje er god, mange af dem har ogsaa en indlysende ark itek to
nisk Mening tilligemed den smykkende Egenskab. Og Byg
mestrene kendte den Kunst at veje hvert Ornament, før det
blev opsat. Stod det isoleret paa sin Flade, kunde det virke
med hele Enerens Vægt og faa overraskende Betydning derved
i Helheden. Klassicismen va r de lapidariske Indskrifters Tid,
man dyrkede den knappe Talefigur og det tunge Billede. Perio
dens A rk itek tur værdsatte en kort og fyndig Replik, der slaar
og efterlader et Indtryk. Særlig C. F. Hansens Detaljer besad
en vældig Kraft. Harsdorffs var nok svagere i Relieffet, men
Tydeligheden var ikke mindre, thi han modellerer med stor
Prægnans.
I enhver af Københavns Gader fra hin sølvklare Tid om
kring 1800 fæstner Øjet sig ved fine Enkeltheder paa Husene,
idet Vandreren med Behag skrid ter Fronterne af. Ogsaa i Ve
stergade. Axel Nygaards Mesterhaand ha r opridset en Dør og
en Portfløj for os; om ikke før erkender vi nu, hvor herligt disse
Ting er gjort. En Dør som den viste (Vestergade Nr. 1) kan føre
ind saavel til Konsulens Hjem som til Spækhøkerens Bod. Vi
finder Typen overalt i Hovedstaden, varierende i Materiale og
Proportioner — stundom er Døren slank, saa undersætsig, naar
den aabner sig til en Kælders Dyb — men stedse bevarer den
5 0