t e r lige til Toldboden Mutters alene“. Uden at ryste paa
Haanden trækker han den lige Linje mellem Københavns to
vigtigste Indgangsdøre, Vesterport og Toldbodløbet —- med
deres vigtigste Værtshuse: „Tre H jorter“ og „Toldbod Vinhus“.
Men andre Gæster var mindre sikker i Papirerne; Passagen
gennem Vestergade syntes fuld af Fristelser. Man kunde løbe
paa „en af Madame Dims’ Stadsmøer“, de slemme Skøger, „der
gaar og krydser paa unge Karle efter Sædvane“, og ligesom
Henrik i „Det lykkelige Skibbrud“ faar en Invitation: „Vær
saa god at besøge mig; vi kommer at bo i R o s e n “. Ogsaa
K n a p n æ r i n g og V i n k a n d e n bød sig frem, for ikke a t tale
om V e s t e r - P a r a d i s paa Hjørnet af Vestergade og Volden,
det liderlige Spille- og Horehus, „Veneris Boder langs Volden“,
hvor Studenstrup blev ynkelig klædt af under Tilsyn af Væ r
ten Jacob Christophersen. Var han blot blevet i T r e H j o r t e r ,
skønt Skælmen Henrik forsikrede, „at der er saa uroligt“. Det
gamle, vidtløftige Vestergade staar saa levende for vort Blik i
Holbergs impressionistiske Skitser — nogle Profiler, et Pa r
Farvestænk og en rask Skravering.
Mere end Holbergs brillante Rids er ikke bevaret af Frede
rik IV’s Vestergade. Den blev to ta lt ødelagt i Ildebranden i 1728.
Ogsaa Senbarokkens og Rokokoens Gade, der rejste sig af
Asken, blev hærget til Grunden i den næste store Ildsvaade i
1795. Mellem disse Katastrofer fortsatte Vestergade sin Eksi
stens i de vante Spor. Og midt i denne Periode fand t Ewald sin
jordiske Verdens Centrum blandt Gadens Herberger og K ram
boder. Han logerede 1769 hos Madam Wormstrup i S k i b e t ,
der ligesom Huset af samme Navn paa Christianshavn (ned
revet for nogle Aar siden) og ligesom N oæ A r k i Studiestræde
4 6