S_DetGamleKøbenhavn

Hyggemoralisten et m ildt Aftenskær over de brave Folk i de

smaa Butiker. Saa indholdsrig var Gaden, en glimrende Skue

plads for baade det frække og det hjertelige Københavneri.

Mange Gader i den gamle Hovedstad var præget af E r

hverv, som Bryggernes Nørregade, andre af deres Genboskab

til fine Bygninger, saasom Ved Stranden over for Christians

borg og Bredgade ved Amalienborg. Vestergade fik K arak ter

i K raft af sin strategiske Position, jævnsides med Frederiks-

berggade var den Indfaldsvejen fra Vesterport til Bykernen.

Men medens det førstnævnte Strøg, der gik lige lukt paa, gjorde

sig lidt fornemt, faldt Vestergade mere i det solide. Ligesom

i selve Rom. Den m idterste Gade af de tre, der straalede ud

fra Piazza del Popolo, sigtede mod Kapitolium, den var C o r s o

og Triumfvej; men S t r a d a d e l B a b u i n o („Baviangaden“ )

til venstre for den borede sig straks ind i det folkerige Kvarter

med de mange Herberger, hvor fremmede fand t sig hjemme.

Folk, der kom agende gennem Vesterport og ind paa Halm

torvet, skraaede over i Vestergade for at stalde op, søge Logis

og gaa til Bords. Her var Herbergernes Gade, Værtshuse af

alle Kategorier fra „det gode borgerlige“ nedad gennem Slyn

gelstuer til Ølkældre og gemene Beværtninger. Ind imellem

Gæstgivergaardene laa Hørkramboder. Og bag Husene til Ga

den, især paa Nordsiden, strak te sig dybe Gaarde med Stalde,

Vognskure og Pakrum . Fragtmænds og Kuskes Raab har rum

let under Porthvælvene, Forpagternes Piske knaldet og Ha

nerne galet — det hele Leben i en Os af Mask og Gødsel og

Tørverøg.

Hvad det store aarlige Sommermarked betød for Roko

koens Venedig, var Terminsdagen i Jun i for Barokkens Kø-